• ···

Tip til hænderne

tbs

God mandag derude! Håber I alle har haft en skøn weekend. Nu er der kun en måned til juleaften! Vildt som tiden er gået, og at vi igen meget snart skal køre juleræset igen. Jeg glæder mig lidt, men alligevel ikke. Da vi stod op til både regn og mørke forbandede jeg vinteren meget langt væk. Valentin præsterede at vågne lidt i 6, han sov så godt nok allerede inden klokken blev 7, men det er stadig tidligt for mig. Arh well – det skal jeg jo nok vænne mig til. Jeg har brugt hele formiddagen på at vaske tøj, afrime fryseren og vaske ovnen, ikke så spændende men en must at gøre inden den rigtige hverdag banker på døren om 2 uger. Det er bare om at nå det hele inden!

Derfor vil jeg også lige tippe om håndcremerne fra The Body Shop, efter en morgen med rengøring er min hænder godt og grundig tørre og slidte. Jeg elsker håndcremerne fra The Body shop, især deres størrelser gør dem så egnet til tasken. Lige nu bruger jeg Absinthe håndcremen, den er næsten opbrugt, den er super effektiv og koster 50kr for 30ml.
De andre har jeg fået i en goodiebag, og jeg glæder mig til at bruge dem. De er en del af julekollektionen og dufter af Creme brulee, Glazed apples og tranebær – de kommer i en fin æske med tre styks i for 150kr.

bloglovin

Husk solcremen

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

På vores ferie bruger vi Vichy solcreme til hele familien. Jeg har ikke altid været særlig god til at bruge solcremer før i tiden. Til gengæld har jeg heller aldrig været typen der har opholdt mig alt for lang tid i solen. Jeg har aldrig ligget i flere timer og bagt for at få den solbrune farver. Med tiden er jeg blevet meget mere forskrækket og bange for at skade min og Valentins hud. Jeg er blevet så meget klogere efter alle de hudpleje events, at jeg ved, at vores største organ, som er huden er så vigtig. Den er også langt mere sart end jeg havde regnet med den var. Der skal absolutlig intet til før at huden tager skade af solen. Selvom man skal have sine d-vitaminer, så skal man også huske at smøre sig ind. Det kræver faktisk kun 5 min om dagen uden solcreme for at opnå sit daglige d-vitamin behov. Det er ikke meget der skal til.
Til Valentin bruger jeg solfaktor 50 fordi han har så lyst og sart baby hud. Jeg sætter ham aldrig i direkte sollys og husker at smøre ham ind hver 3. time. Faktisk oftere når vi som nu tit er i poolen. Til mig og J bruger vi solfaktor 30. Begge solcremer er fra Vichy som er gode for vores hud. Derhjemme bruger vi også dem fra La ROche Posay, som er mindst lige så anbefalelsesværdige.

bloglovin

Rejseprodukter

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Når jeg rejser kan jeg godt lide, at jeg ikke rejser med alt for meget. Jeg vil gerne have så meget plads i kufferten som muligt til souvenirs og andre herligheder. Jeg er ret heldig, at jeg i løbet af min blogtid har modtaget en del goodiebags, der blandt andet har indeholdt rigtig mange rejsestørrelser på produkter. Jeg samler som regel det hele sammen i min lille kasse med rejseprodukter. Og på ferier som nu trækker jeg den frem og finder alt det jeg kan bruge. Der er nogle ting som jeg ikke kan undvære og som ikke er fylder for meget, dem tager jeg bare med i fuld størrelse fx. min ansigtscreme og solcremen.

  • Amazing space renseservietter til at fjerne makeup
  • Desinficerings servietter til håndtasken, jeg har også en lille desinficerings gel med mig
  • Matas rensevæske – hvis jeg nu skulle løbe tør for mine amazing space renseservietter
  • Shampoo fra Kerastase – det er nok til hele turen både for mig og J
  • Mini solcreme til pusletasken – det er ikke altid vi lige gider tage den store med på tur
  • Neglelaksfjerner – jeg fandt i sin tid denne smarte dåse med vatrondeller der er i forvejen er dybet i neglelaksfjerner. Sephora har nogle lignende til ferier og festivaler
  • Parfumer er en tung sag at slæbe med på ferier, og så er de så skrøbelige. Jeg har altid et hav af parfumeprøver liggende. Der tager jeg altid lige en eller to med på ferien. Så får jeg også prøvet nye parfumer af. På den måde har jeg fundet frem til mange af mine yndlingsparfumer
  • Bodyshampoo plejer jeg ikke at være så kræsen med, så der bruger jeg altid bare det de har på hotellet. Eftersom at vi skal bo i lejlighed en af ugerne, hvor der ikke er produkter til rådighed, har jeg pakket en lille Sanex rejsestørrelse med. Den skulle gerne række 😉
  • Hårsprayen kan jeg ikke undvære at have med. De kan lægge enhver strittende hår ned, og dem har jeg mange af for tiden. Damn post-graviditets hår! Denne lille sag fra Tresemme fandt jeg hos Føtex.
bloglovin

Lidt om mine negle

3

For præcis 16 dage siden fik jeg for allerførste gang afprøvet shellac på mine negle. Som jeg tidligere har skrevet, så er jeg jo hel vild med at de lover, at det holder i 14 dage. Jeg glædede mig til at afprøve det, og finde ud af om det virkelig holdt. I dag søndag har jeg faktisk lige fået det fjernet. Der er gået 16 dage, og de skinner faktisk lige så meget som da de blev lagt, og der er ikke en eneste der er krakeleret på mine negle. Jeg er så imponeret over kvaliteten og holdbarheden på det. Hvis ikke det var fordi mine negle voksede hurtigt, så havde jeg ikke fået dem fjernet endnu. Mine negle vokser desværre bare så hurtigt, at man allerede efter en uges tid kunne se en lille udgroning af neglen ved neglebåndet. Her efter to uger er det virkelig ikke pænt. Så jeg besluttede at nu skulle det være. Jeg kunne sagtens have fået det fjernet gratis hos Blow copenhagen, men jeg kunne bare ikke klare den udgroning mere. Der er nogle steder der tager ml.100-200kr for at fjerne det. Jeg fik en snak med neglespecialisten der lagde shellac’en, og hun sagde at man sagtens ville kunne fjerne det selv. Det eneste man ikke må gøre, er at dyppe neglene i acetone, file lakken af eller rive dem af.

Den rigtige metode er derimod at anvende en neglelaksfjerner med acetone, duppe vatrondellerne i det, putte det på neglen og pakke fingeren ind i sølvpapir. Der damper neglelakken bare langsomt af. Det tager ca.15-20 med indpakket negle. Jeg anbefaler en hånd af gangen, ellers er det meget svært at pakke den anden hånd, når alle fingre er pakket med en klump folie. Efter de 15-20 min er shellac’en rimelig opløst, man kan så langsomt fjerne lakken. Jeg har brugt en CND negle og neglebånds olie til at smøre neglene bagefter. Behandlingen og neglelakken slider nemlig rigtig meget på neglene. De trænger helt klart til noget TLC efterfølgende. Hvis man har tiden til det vil jeg nok klart anbefale at få en prof til at fjerne det, men nu var jeg bare enorm desperat for at få det af. Det kan sagtens lade sig gøre. Det andet er nok bare nemmere.

2

bloglovin

Snyd dig brun

10

Jeg er i dyb krise over min meget blege hud, som skal vises frem i weekenden. Det er således, at vi skal til bryllup i lørdag, hvor jeg skal have min (efter min mening) meget flotte designers remix kjole på. Jeg købte den faktisk dagen før jeg fødte Valentin. Billede af den og min store mave her.
Kjolen viser gerne lidt ben, arme og skulder. Eftersom jeg ikke har fået sol i halvandet år, så er jeg naturligvis ikke spor sunkissed. Jeg var jo højgravid sidste sommer, og der undgik jeg for alt i verden solbadning. Så da jeg fik lov til at vælge en selvbruner til en af pressedagene, sagde jeg JA med det samme. Jeg har to liggende i forvejen, en fra Matas og den anden fra Oriflame – begge lugter desværre ret meget, næsten ikke til at holde ud. Denne her fra St.Moritz er ret lækker, det er en skum med farve som man smører ud på en fugtet krop med handsken. Handsken og skummets konsistens gør det ret nemt at smøre jævnt ud. Handsken er et absolut must vist ikke man skal have små gulerodsfarvede fingre. Jeg har selvbruneren i farven “Medium” som giver en let glød uden at være for meget. Jeg vil helst ikke være for brun at se på, bare en smule glød er nok til mig. Fordi der er farve i, så ser man det med det samme hvilket er godt til last minute brug. Og bonusinfo er at den også tørrer meget hurtigt.
Den kan købes i Matas for 70kr lige nu og handsken koster 40kr.

bloglovin