• ···

Vinterens bedste køb

thstøvler thstøvler1

Oh my god! De her støvler er uden tvivl det bedste køb jeg har gjort mig her i vinterperioden. Nu passer de ikke helt til vejret i dag, der er det nok nærmere gummistøvler. Men da den vilde sne faldt i starten af november panikkede jeg nærmest, da jeg indså at jeg ikke havde et par solide vinterstøvler. Jeg skøjtede jo rundt i mine ankelstøvler og havde sne inden i støvlerne også. Det er jo slet ikke holdbart især ikke hvis man også har et barn man skal være aktiv med udendørs. I mange år har jeg ikke ejet et par vinterstøvler mest af alt fordi vi ikke har haft så meget sne de sidste par år men også fordi jeg ikke har fundet nogle som har været pæne og ikke en alt for stor klods om benet. De her har bare vist sig at være de bedste og rareste støvler, som jeg har haft på alle dagene det har sneet også når vi har været ude og kælke. De er dejligt foret indvendigt, så man ikke fryser om tæerne heller ikke da det var -8 grader. Mit problem er nu bare, at jeg har svært ved at skulle have andet på. Det er altså ikke nemt at gå fra noget så komfortabelt. De kan købes meget lignende dog den pelskanten her, og endda nedsat.

Lige nu sidder jeg derhjemme og venter på Clorius kommer forbi og registrerer varme og vandforbrug hos os. I det mindste kommer de indenfor en fornuftig tidsramme, som ikke kræver at man afsætter en hel arbejdsdag på at sidde og vente på dem. Da jeg kom hjem ventede Valentins fastelavnskostume i postkassen. Ikke overraskende og nok også sammen med et par hundrede andre børn, skal han være Spiderman. Der var et par andre superhelte at vælge mellem, men nok den som lige passede bedst til hans personlighed 😉

bloglovin

Perfekt julegave til manden

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg er allerede i godt gang med at planlægge julegaver til familien. De fleste gaver har jeg allerede fundet frem til, men mangler bare lige at købe dem. Det er heldigvis ikke den sværeste del efterhånden med alle de webshops der findes. Det er sjældent at jeg har været ude i så god tid med gaver, men det var åbenbart nemt i år.

En af de sværeste gaver til tider, kan faktisk være at købe gave til J. Ikke fordi han er kræsen men måske fordi der er så mange ting, som han kunne tænke sig. Og hvad er så lige den mest perfekte gave? Mine gaver til min familie skal helst være praktiske, men også være lækre og vække glæde hos dem ikke mindst. Jeg har tidligere købt et ur til J, men det er altid lækkert at have flere at vælge imellem, især de dage hvor han skal være lidt mere business klædt og i weekenderne hvor det er langt mere casual.

Ure fra Daniel Wellington vil være den mest optimale julegave til ham i år. For det matcher mit, som jeg har i sort med små swarowski sten ved tallene. Jeg er ret glad for mit og ved, at det vil vække glæde hos manden også. Ikke så meget at vi har kæresteure, men et ur jeg ved passer til hans stil. Nu hvor vi har været sammen i ti år kender jeg hans stil rimelig godt efterhånden og rammer som regel også plet når jeg køber julegaver.
Uret har jeg fundet hos www.chanti.dk, som har et stort udvalg af ure både til ham og hende i flere prisklasser. Jeg har tidligere haft købt smykker derinde og har kun haft god erfaring med webshoppen, Chanti. Det kan derfor godt anbefales at købe derfra også hvis du er sent ude med gaverne, fordi de har en hurtig levering og deres smykker er pakket ind i gaveæsker – alle julegaver kan returneres til og med d.10.januar.
Se herreure her og dameure her.

Sponseret indlæg 

bloglovin

Nye vinglas fra yndlingsbutik

rcr rcr1

På vores tur til Sverige lavede vi lige et pitstop i Malmø for at spise frokost og shoppe lidt. Jeg elsker faktisk at shoppe i Malmø fordi byen er rimelig overskuelig, de har gode butikker og så er kursen jo noget lavere. Jeg var en smut forbi min yndlingsbutik, Lagerhaus. En stor butik fyldt med alt fra service, pynt og slik. Her havde jeg også sidste år købt nogle krystalglas til J som vi er så glade for. Denne gang faldt vi for krystal vinglassene fra RCR – de er billigere end de danske webshops. Så hvis I skal afsted, så køb dem der. Jeg fik købt seks af dem for 280 dkk og jeg har faktisk lidt fortrudt jeg ikke har købt flere. Hvis det ikke var fordi vi manglede skabsplads, så havde jeg nok lige hapset seks mere. Mine skabe både i køkkenet og spisestuen kan slet ikke rumme mere porcelæn eller glas, og sjovt nok er det problem startet efter jeg fik mit job 😉

Nu mangler vi sådan set bare at indvie glassene, det vil være passene at poppe Gigondas rødvinen som J fik i sin 30 års gave fra hans onkel. Det skulle eftersigende være en meget god og dyr rødvin, men hvornår skal man lige drikke sådan én. Det skal i hvert fald ikke være til maden, for det vil ødelægge smagen – nu mangler vi en god lejlighed til at drikke den. Jeg tror det bliver til en af de lidt billigere rødvin i aften, når Valentin er puttet.

I dag har vi ikke haft de store planer og har faktisk kun været en tur på biblioteket, leget herhjemme og været på to legepladser – ganske stille og roligt. I morgen tager vi en tur over mod mine forældre, inden den nye uger starter med hygge hos V’s farmor og farfar.

bloglovin

Udsalget lokker!

designersremixmalenebirger

Jeg kan fornemme at vi træder ind i en af de dyre sæsoner. Der er bare noget ved vinter og sommerudsalget som lokker mig hver evig eneste gang. De er også startet på udsalget rimelig tidligt, og mange steder allerede med 50% i første hug. Det er helt OK med mig.
Noget som jeg mangler er tøj til arbejdet, jeg er ikke super corporate klædt men stadig noget mere formelt end i weekenderne. Udsalget er en perfekt anledning til lige at forny garderoben med nogle af yndlingsmærkerne. Både nederdelen og kjolen har jeg klikket hjem og er fra Designers Remixs børnekollektion – det har altså visse fordele at være petite, for man kan spare en del og der er faktisk også ret mange fine ting at komme efter.
Malene Birger tørklædet og coveret er en af de musthaves men ikke need to have. Alle delene er fundet på deres online hjemmesider under deres udsalgsafdeling. Nu må det gerne blive varmt, så jeg kan have bare ben igen!

Jeg er helt smadret nu og sidder med computeren på skødet mens der skiftevis bliver blogget og arbejdet. Jeg prøver at få så meget klaret i dag, for i morgen og overmorgen er jeg græsenke. J skal på firmarejse til Østrig i to dage, så det er putte tjans und alles jeg står overfor. Det er altså bare nemmere når det er far der putter, der falder han i søvn på et splitsekund men når det er mig, kan det sagtens tage en time eller mere.

bloglovin

Forårsopdatering

asos

1. Skjorte // 2.Mac jakke // 3. Wrap top // 4. Kjole // 5. Hvid kjole // 6. T-shirt kjole

Nu hvor vejret byder på andet end uld, vinterjakker og tykke trøjer. Har jeg lyst til at forny garderoben. Jeg har været på udkig i så mange webshops. Jeg har desværre ikke lige tid til at gå i de fysiske butikker. Så klart hurra for at der findes webshops.

Jeg har faktisk lige klikket en frakke hjem fra Asos. Det er den armygrønne jakke som jeg forudser bliver rar til foråret. Den ligger faktisk og venter på mig på posthuset, men tiden er ikke lige til at nå forbi før imorgen eller lørdag. Synes Asos har et ret godt udvalg af basic ting, som er gode at supplere garderoben op med.

bloglovin
Older posts