• ···

Sommerferie planlægning

1

Herhjemme går vi og er ved at planlægge sommerferien. Vi har allerede bestemt os for, at det skal være et krydstogt på Middelhavet gerne med Spanien, Italien og Frankrig som destinationer. Jeg har nemlig en forestilling om, at det er en nem måde at rejse med et barn på. Valentin er næsten 1 år på det tidspunkt. Det er rart at kunne besøge så mange lande og byer og aldrig være for langt væk fra sit værelse og opholdssted. Alt er jo lige indenfor rækkevidde og værelset er aldrig for langt væk. Det er jo så bekvemt når man har lillemanden med, og så meget nemmere at planlægge hvis han bliver utidig. Det kræver jo heller ikke så meget planlægning af aktiviteter for alt såsom skøjtning, biograf, teater, svømning, restauranter, shopping er jo på skibet. Ja, stort set alt foregår jo ombord på skibet pånær når man ankommer til en ny by, så er der en dags sightseeing hvert sted. Vi skal kun være afsted 1½ uge, men det er også rigeligt for os når vi har et lille barn med. Og sommer i Danmark plejer jo også at være skønt. Vi tænker lidt at vi flyver til Barcelona nogle dage før vi skal med krydstogtet, får set byen igen. Vi var der jo i 2013, men der var der en del vi ikke fik oplevet. Nu har vi Valentin med, så sightseeing bliver nok på andre præmisser. Men vi glæder os til at komme afsted. Det er vores allerførste gang på krydstogt, jeg har læst mig frem til at det skulle være en god måde at rejse med småbørn på samtidig med at man får oplevet en masse. Jeg havde faktisk indtil nu lidt forestillet mig, at det kun var pensionister der var til denne form for ferier 😉 But I guess not!

Vi er dog lidt i tvivl om hvilket selskab og rederi vi skal vælge. Der er jo SÅÅÅ mange valgmuligheder. Det ser ud som om at alle rederier byder på nogenlunde det samme, men jeg har et godt øje til Royal Caribbean. Er det nogen der har prøvet det? Eller andre rederier? Prismæssigt ligger de alle på samme prisleje plus/minus 10.000kr for krydstogt og fly, så det er der ikke så meget at rykke ved. Er der også nogen som har erfaring med at være på krydstogt med småbørn? Råd modtages med kyshånd. Og link gerne til hjemmesider der kan anbefales.

bloglovin

Lately

IMG_0933

Har jeg udfordret mig selv på det groveste og på den mest action packed måde. Jeg er slet ikke til fart og sport, men jeg tager chancen når den byder. Det var selvfølgelig med største forsigtighed, at jeg gjorde det. Og var skam også meget opmærksom på, om jeg nu var i fare for mig selv og min mave. Men det var virkelig sjovt, at få rykket nogle grænser,  som jeg sjældent får mulighed for på den måde. Jeg var med arbejdet afsted i Norge. Her fik vi stået på ski i det snedækkede landskab, kørt bil på en frossen sø…meget intimiderende. Tænk hvis vi faldt i! Kørt snescooter i skoven med de vildeste sving og bakker. Det var så sjovt og så vildt at prøve. Og alle susede jo forbi mig med 100km/t som jo bare resulterede i en helvedes masse sne i ansigtet på mig…haha. En fed og sjov oplevelse og sne er egentlig helt OK, når bare jeg kan rende rundt i varmt skitøj. Sne og sjap herhjemme er bare ikke ok eller idyllisk overhovedet 😉

IMG_0929

bloglovin

Barcelona tips

Her kommer et samlet indlæg om Barcelona. Nogle få tips og lidt om byen. Jeg vandt jo turen til Barcelona takket være jer læsere, der stemte på mig. Og det var Expedia der var så søde, at afholde konkurrencen. Og givet mig muligheden for at bestille flybilletter, hotelophold og aktivitetet igennem dem. Tak 🙂 Vi fløj derhen efter arbejde om torsdagen og ankom til vores Hotel 1898, som ligger midt på La Rambla. Det er klart et af de bedste hoteller, jeg har boet på i mit liv. På Expedias hjemmeside har de fået bedømmelsen 4,7 ud af 5 – hvilket jeg synes er helt velfortjent. Hotellet er en gammel filipinsk tobaksfabrik, og jeg gætter det er fra 1898 – deraf hotelnavnet. Hotelværelserne er ret store med alt hvad man skal bruge, badekåbe, tøfler, badekar, store brusehoveder, musikanlæg, te & kaffe og så har de Etro produkter på badeværelset. Stort set alle dagene var vi lige hjemme om eftermiddagen for at tage et lille hvil, eller for at tage ned og svømme. Og når vi så kom hjem igen om aftenen, havde de redt sengen igen og efterladt chokolade til aftensnacken. Det er altså service, at de kommer og tjekker værelset to gange på en dag. Og aldrig på et tidspunkt, hvor vi var på værelset. Tommel op for det.
Hotellet ligger mellem to stationer – Placa Catalunya og Liceu. Det tager under 5 min. at gå til hotellet fra de to stationer.

 photo hotel1898.png
Tagterassen på hotellet er indrettet som et loungeområde med bar om sommeren. Der er Cabanas, liggestole og solstole rundt omkring til fri afbenyttelse. Og hvis man ikke er den store viking, så er poolen opvarmet til en rimelig temperatur. Men vejret var ikke lige varm nok, til at jeg turde hoppe i….kylling I know!!! Jeg var derimod ned i “grotten” som er den gamle filipinske tobaksfabriks opbevaringskælder. Alt er renoveret til at være et spaområde, hvor man kan bestille massage, gå i dampbad og sauna, træne i træningslokalet, eller svømme i det opvarmet vand med massagebrusere. Den ene af dagene tog vi også lige en eftermiddagslur i deres liggestole i mørket…det er altså afslappende. Og god tidsfordriv når man går og venter på at de spanske restauranter åbner for aftenbetjening kl.20.

 photo Spa.png

Et sted vi nåede at besøge to gange på turen, fordi den lige kun lå få skridt til højre for vores hotel er La Boqueria. Vistnok Europas største marked med frisk kød, frugt, slik og friskpresset juice for 1 euro. Rundt omkring derinde ligger der også små spisesteder, der byder på skaldyr og tapas. Der er desværre lukket om søndagen, ellers havde vi også lige tilbragt en dag mere derinde. Det er en fryd for øjet og ganen.

 photo labouqueria.png

Der er ingen grund til at være bange for at gå sulten i seng i Barcelona. Specielt hvis du er i centrum af byen, er der der spisesteder alle vegne. Nogle bedre end andre. Dem er der ligger på La Rambla er mestendels turistfælder. Gå hellere ned langs de små sidegader, her findes de gode spanske restauranter. Kæresten var syg den første dag, så frokosten blev en sushi take away fra Carrefour og juice og frugt fra La Boqueria. Morgenmad starter som regel ret sent i Spanien og består som regel af brød med pålæg…typisk i form af en baguette.
Vores aftensmad bestod af tapas på El Jabali som er en delibar. Desværre synes jeg ikke, at det var super imponerende. Jeg ville nok have valgt en anden hvor der var mulighed for også at få tilberedte skaldyrsretter. Men som titlen indikerer så er det en deli-bar, så det er en masse god ost, skinker, brød og olivener og ikke så mange varme retter.
Hvis I er til skaldyrsretter frisk fra havet og serveret ved havnen, skal i ikke snydes for en tur på La Fonda Del port – den ligger ved Port Olimpic. Det var Expedia som udbød denne aktivitet. Man går bare ind på deres hjemmeside og bestiller middagen på forhånd, og det eneste man så skal betale for derhenne er drikkevarerne.
Jeg var så mæt efter den middag, at vi måtte tage en taxa hjem. Sjældent har jeg spist så meget på en gang på så kort tid. Vi startede med en lille tapas til deling. Men helt lille var den ikke. På stort set alle restauranter starter de ud med en skål oliven, og brød med tomat. Herefter fik vi en charcuteri-tallerken, friturestegte blæksprutter, salat med foie gras og hvidvinsdampede jomfruhummere. Til hovedret den største portion hummer paella med muslinger og blæksprutter. Der var altså en hel hummer i retten. Der lå meget tung i maven. For lige at toppe den kom de med en chokoladekage til dessert.

 photo madibarcelona.png

Barcelona er ikke så meget en shoppeby men mere end kultureloplevelse. Alle steder man går, er der flotte gamle bygninger der oser af byens historie. De fleste steder museer tog vi ikke ind på, fordi der var meget lang kø om søndagen (hvor butikkerne har lukket) Vi gik forbi Casa Battlo, bygget af Gaudi. Kiggede på La Sagrada familia, som er endnu et af Gaudis værker. Mest kendt som den kirke der aldrig bliver færdig. Sejlet en tur i havnen og gik ind i et af Barcelonas mange imponerende kirker. Hvis I skal til Barcelona, er det om at planlægge det godt. Alle museer og seværdigheder har lukket om mandagen og alle butikker og supermarkeder har lukket om søndagen (som i DK har de også åbent en gang om måneden).

 photo sightseeingbarcelona.png

bloglovin

Dipping The toes

20130303-073748.jpg

Så er vi kommet til sidste dag i Barcelona, før vi vender snuden hjemad i morgen. Jeg synes byen er fantastisk og har raidet så mange Zara butikker jeg nu har kunnet. Jeg skal helt sikkert tilbage en sommer, hvor der er en smule varmere. Jeg havde helt glemt, at 16 grader slet ikke er så varmt, men det er nu trods alt bedre end minus grader. Derfor sprang vi over den udendørs pool på horellets tagterasse (selvom den er opvarmet) og valgte “grotten” i kælderen i stedet for. Det er det flotteste pool område jeg længe har set, med både damp bad, sauna og massage brusere. Hvorfor har jeg ikke lige adgang til sådan et hver dag?

On the look out for

 photo zara.png

Næste uge tager jeg til Barcelona, og der har Iberia bare at genoptage sit arbejde igen. Synes det er lidt ærgerligt, at det skal gå ud over så mange turister i denne uge. Tænk på alle de mennesker der ikke kommer på ferie. Men på den anden side, er det jo også til at forstå hvorfor de gør det. For at protestere mod nedlæggelse af arbejdspladser. Dog behøver de nu ikke gøre det mens jeg er afsted 😉
Jeg glæder mig sådan til at komme derhen, fordi det er første gang. I dag havde vi et Google hangout med nogle Barcelona experter, så vi kunne få lidt tips til gode spisesteder og sightseeings. En ting jeg i hvert fald skal, er at tage en smut i Zara, hvor jeg har hørt at de er billigere end DK. De ovenstående ting er noget jeg helt sikkert skal holde øje med, som er tilgængelig på deres webshop nu. Elsker striber og farven på jakken. Og sko kan man jo ikke få for mange af.

bloglovin