Banankage opskrift

banankage

Her søndag eftermiddag er der behov for og tid til at spise kage og nyde legen indendørs. Vi har været ude og tumle i DGI byen men vejret tillader ikke helt at være så meget ude. Jeg savner sommeren så meget, de dage hvor det ikke er for koldt at gå rundt på strøget, lege flere timer på legepladsen eller bare vandre rundt med en kop kaffe i hånden.
Da vi kom hjem trak jeg en banankage frem fra fryseren, én jeg havde bagt i sidste uge men som vi ikke kunne spise op.

Denne her opskrift på en banankage er et sikkert hit, den ryger glædeligt ned både hos den store og den lille. Det er nok også fordi der er rigeligt med chokolade i og så er den dejlig svampet. Den kan tilmed komme en tur i fryseren helt uden at ødelægge dens smag eller konsistens. Server den med en kop kaffe og mælk til barnet. Jeg garanterer at det vækker glæde hos alle.

Til kagen skal du bruge:

  • 100gr sukker
  • 2-3 modne bananer (alt afhængig af størrelse)
  • 3 æg
  • 100 gram smør
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk vanillepulver
  • 2dl hvedemel
  • 50 gram grofthakket mørk chokolade

Start med at piske æg, vanillepulver og sukker med en elpisker til en luftig masse. Bland mel og bagepulver sammen og vend det forsigtigt i æggemassen. Smelt smørret (jeg gør det i mikrobølgeovnen) og vend det sammen med melet ned i æggemasen. Mos bananerne og hak chokoladen og vend det i massen. Når det er fordelt fint, kan massen kommes i en formbrødsform, her har jeg brugt en rund form.

Bag den i en forvarmet ovn på 175 grader i ca. 50 minutter. Test konsistensen ved at stikke en kniv ned i kagen, hvis der hænger dej fast i kagen, skal den have lidt mere i ovnen.

bloglovin

Teriyaki kyllingeboller med nudelsalat

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I går havde jeg den pludselig craving efter Sticks and sushis kyllingeboller. Så det blev altså til aftensmaden i går, men en hjemmelavet version. Det er til tider noget af en udfordring at lave mad herhjemme fordi det skal også være noget som lille V skal kunne spise. Han elsker kød, så der er altid kød til aftensmad, og så for at der er balance i kosten, skal der en masse grøntsager og lidt kulhydrater kan ikke undgås. Der er det altså pasta, kartofler og ris der hitter. Valentin spiste både nudelsalaten og Teriyaki kyllingebollerne med god appetit. Lige tilpas med smag uden at være hverken stærk eller for salt.

For at lave asiatiske retter, skal man have nogle ingredienser, der ikke altid lige er ved hånden. Godt nok er de danske supermarkeder blevet rigtige gode til at have et basissortiment af det. Vi er så heldige, at der ligger en kinesisk købmand lige på vores gade, så der gik vi lige forbi efter en Teriyaki sovs. Opskriften indeholder ikke så mange eksotiske ingredienser, og er derfor rimelig ligetil når det kommer til at købe ind. Det eneste var bare sovsen, som vi ikke havde derhjemme.

Kyllingebollerne:
500gr hakket kylling
1 æg
1 spsk sesam
2 spsk soya
3 spsk Teriyaki sovs
½ fintrevet løg eller 1 spsk løgpulver
3 spsk hvedemel

Bambusspyd

Teriyakisovs:
1 dl teriyakisovs
1 dl vand
1 tsk sukker
1 tsk maizena

Pynt:
Forårsløg
Sesam
Skiver af lime

Start med at blande ingredienserne til kyllingebollerne. Jeg brugte en håndmixer til at mikse kødfarsen sammen – det tager ca. 5 min. Herefter sæt noget vand til at koge og form kødfarsen til kugler og kom det i det kogende vand. Jeg brugte en ske til at forme og kom dem direkte i vandet, eftersom farsen er meget klæbrig. Når al farsen er kommet i vandet, skal det koges indtil de kommer op til overfladen. De behøver ikke være kogt igennem, da de skal steges. Tag dem op og kom dem på nogle bambuspinde.

Mens farsen koger, skal teriyaki marinaden laves. Start med at komme 1dl vand, 1dl teriyakisovs og sukker i en gryde. Rør derefter maizenaen i og lad det koge op og tag af varmen.

Varm en stegepande godt op, og kom noget olie på til stegning. Pensl alle kylingebollerne med teriyaki marinaden og kom dem på stegepanden ved middelvarme. Pensl gerne spydende løbende under stegning. De skal steges ca.10-15 min alt efter størrelse. Når de er færdige, giv dem et ekstra lag teriyaki marinade og drys med forårsløg og sesam og server med lime både og en nudelsalat eller ris.

Nudelsalat:

½ pakke Vermicelli nudler (lange tynde hvide nudler) ellers kan andre også gøre det
½ pose frosen asiatisk wok mix

Start med at komme en 1 pakke vermicelli nudler i en skål med koldt vand. Det skal ligge indtil det bliver blødt. Det tager ca. 15-20 min. Si vandet fra når de er bløde. Varm en wok op og kom noget olie i. Start med at komme ½ pose asiatisk wok mix i, og derefter nudlerne. Kom godt med olie og soya på – nudlerne suger meget af det til sig. Mængden af soya afhænger lidt af smag og behag, smag til undervejs. Retten er klar, når grøntsagerne er varmet igennem og nudlerne er bløde.

bloglovin

Choko/banan muffins

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Forleden lavede jeg de her bananmuffins og de røg rent ind hos Valentin. Han guffede løs på dem, men hvorfor skulle han nu ikke det, når der er chokolade i. Vi havde nogle modne bananer liggende og i stedet for at smide dem ud, fik de lov til at blive til muffins  i stedet for. 

Ingredienser til 12 muffins:

1½ dl sukker
2 store modne bananer
2 tsk vanillesukker
1 tsk bagepulver
2 dl hvedemel
3 æg
50 gr chokolade – hakket

Tænd ovnen på 175 grader

Pisk sukker, vanillesukker og æg sammen til en luftigt masse. Jeg brugte en elpisker til det, det er lidt nemmere og hurtigere. Bland derefter hvedemel og bagepulver sammen og hæld det i æggeblandingen lidt efter lidt mens der bliver rørt godt, for at undgå klumper. Mos bananerne og hak chokoladen groft og kom det ned i skålen med det andet.

Fordel i 12 muffins forme og kom dem i ovnen. Jeg har ikke præcis antal minutter på dem, men omkring 20 min skal de have i ovnen, hold øje med dem. Tag dem ud når de er lidt gyldne i toppen. Lad dem stå og hvile til de ikke kolde. De er nemlig meget klæg i bunden, lige når de kommer ud af ovnen, men bliver faste når de er afkølet.

bloglovin

Opskrift // olivenbrød med timian

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det var første gang, at jeg i lørdags bagte en olivenbrød. Så jeg tænkte, at jeg da lige ville dele den med jer. For det blev altså ret godt, især til tapasretter. Det er ret nemt at lave, kræver få ingredienser og skal bare stå og passe sig selv natten over.

Ingredienser: 
3 dl vand
1/4 dl olivenolie
5 gr gær
100 gr hvedemel
200 gr italiensk hvedemel tipo 00 / pizzamel
10 gr flagesalt
1 tsk fin salt
Oliven
Timian

Gær, olie og salt blandes i vandet – hvorefter begge meltyper blandes i og æltes godt igennem. Det bliver en meget vandet og klistret konsistens, sådan skal det være 🙂 Sæt dejen tildækket i køleskabet, og lad den hæve natten over.
Tag dejen ud af køleskabet, beklæd en bradepande på ca. 20×30 med bagepapir og hælde dejen over i den. Dæk den til og lad den hæve et lunt sted i 1 time.
Tænd ovnen på 225 grader – skær oliven i skiver, og læg på dejen og drys med noget flagesalt og timian (jeg brugte bare tørret) og hæld lidt olivenolie over dejen. Man kan også bruge andre former for krydderier, såsom frisk rosmarin eller origano.
Bag brødet i 20 min.

bloglovin

Mad // 4-retters

IMG_1472

Jeg havde jo egentlig lovet jer, at vise den middag jeg lavede, da jeg inviterede familien over til middag. Der kom så mange andre indlæg i vejen, så jeg må hellere vise dem nu inden der går meget længere 🙂 Alle billederne blev taget med iPhone, deraf kvaliteten.

Middagen blev til 4 ret simple retter blev det til, meget af det kan forberedes dagen før. Det gør det langt nemmere og mindre stressende, så kan man hygge i stedet for.
1.ret var en stenbidderrogn med friskpillede rejer, rødløg, creme fraiche, avocado toppet med karse og lagkagehusets rugbrødschips ved siden af. 2.ret thai inspireret muslinger med rød karry, lime græs, ingefær, hvidløg og to slags muslinger (blå-og hjerte muslinger). 3. ret risotto med persille/smør bagt jomfruhummer (jomfruhummerne kunne godt have fået mere krydderi, da de kun var bagt med smør og persille). Til dessert var der karamel is med chokolade nemesis serveret i lerkrukke, så kagen kom til at ligne pottemuld. Det vækker gæsters begejstring at servere den lidt anderledes, kan jeg godt hilse og sige 😉 Havde egentlig også tænkt mig at købe vingummi orme, som jeg kunne grave ned i mulden. Men glemsomheden ville andet.

IMG_1471

Opskriften på den chokolade kagen er fra dette tidligere indlæg. Den bedste chokolade kage efter min mening, eftersom den er meget rig på smagen og klæg. Man skal bare bage kagen som sædvanligt i en bradepande. Når den har stået i køleskab i nogle timer eller natten over. Brækker man kan i stykker, så det kommer til at lægge sig i klumper. Perfekt til at hælde over en god flødeis. Lerkrukken kan købes i forskellige havecentre eller i Kræmmerhuset ( a la Tigerbutikken) på Frederiksborggade. Hvor store man vil have dem er jo op til appetitten ;-).

bloglovin
Older posts