• ···

Småt men godt

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg har brugt søndagen på at få ordnet nogle praktiske ting. Vi kom hjem her til formiddags efter at have været hos Valentins farmor og farfar, hvor vi også overnattede hyggede med vin og spillede kort. Jeg kan godt mærke at jeg ikke er helt på toppen, jeg var derfor også lidt træt her i dag og måtte lige snuppe en lur i bilen på vej hjem.
Jeg fik dog lige styr på nogle af de produkter, jeg skal have med på ferien. Som tidligere nævnt rejser jeg stort set aldrig med full-size produkter. Det vejer simpelthen for meget og jeg får heller ikke brug for så meget på en ferie. Så hellere gemme kuffertpladsen og vægten til shopping. Det samme gør jeg faktisk også med tøj, der sørger jeg for at have så lidt som muligt med, men sådan så at det kan kombineres på kryds og tværs.
Decubal har lavet en smart lille taske der sælges på apoteket, med en masse af mine yndlingsprodukter i. Det er miniature produkter, hvor der er rigeligt til ferie brug. Der er fx en facewash (travel size med pumpe), shower olie som vi bl.a. bruger til Valentin (den er god til tør hud), Lips and dry spots balm (den minder om Eight hour creme) og Original clinic creme som er egnet til tør og sart hud. Der er også to andre produkter med, som jeg har valgt ikke at have med på ferie. Derudover har jeg også neglelaksfjerner i små pakker fra Sephora, en travel size shampoo fordi mit hår bliver mærkelig ved brug af hotel shampoo’er :-), kontaktlinsevæske i 60ml størrelse så den også kan komme i håndbagagen og en ansigtsmaske fra Cattier, ens hud bliver så tør efter en flyvetur. Derfor altid godt at fugte huden bagefter.

bloglovin

Ugentlig skønhedsrutine

5

Det er bare om at nå det hele på en uge, både pleje sig selv, forholdet og ikke mindst barnet. For mig virker det bedst, hvis jeg har alt planlagt og jeg ved hvornår jeg gør hvad. Se indlægget tidligere om hvordan jeg får hverdagen til at hænge sammen. Det kræver jo også tid til at give sig en lækker omgang treat i løbet af ugen. Der er nogle ting man kan gøre hverdag og som ikke tager så lang tid, og så er der dem der kræver lidt mere på tidskontoen. Her taler jeg om at få tid til at pleje sig selv, det tager jo tid men det skal jo også gøres. Det er alt fra at tage et bad til at lakere negle. Jeg vil lige give et indblik i min ugentlig skønhedsrutine. Der er nogle ting som jeg gør hver dag, andre hver anden dag. Det er faktisk sådan så at jeg har planlagt hvornår de forskellige ting skal gøres. Altså at gå i bad og rense huden sker jo hver dag, men sådan noget som at rense huden i dybden, ansigtsmaske og lakere negle er noget jeg gør fx om søndagen hvor jeg som regel har god tid, og så om onsdagen – så jeg får det gjort to gange om ugen.

Link til nogle af produkterne: Moroccan oil produkter  // Essie // L’Oreal // GHD // Clarisonic // Beauté Pacifique


HVER DAG
Jeg går i bad om aftenen, simpelthen fordi jeg ikke når det om morgen medmindre jeg selvfølgelig står op kl.5:30. Jeg slapper også meget af efter et bad, så det er bare oplagt for mig at gøre det om aftenen og derefter krybbe i seng. Det er sådan en rar følelse. Jeg bruger Weledas Evening Primrose, som dufter så godt.

1

Så snart jeg kommer hjem fra arbejde renser jeg min hud for makeup og skifter til noget mere afslappet – på den måde føler jeg at jeg slapper af og er kommet hjem. Efter en hel dag med makeup så er det altså rart, at få det af. Jeg bruger de geniale løsninger fra L’Oreal der ikke kræver vand. Den ene er en øjenmakeup-fjerner og den anden til resten af ansigtet.

4

Jeg går aldrig uden ansigtscreme, fordi så bliver min hud simpelthen så tør. Jeg bruger Vichys ansigtscreme både morgen og aften. Avène cicalfate bruger jeg på områder der har været lidt udsatte fx ved hagen. Den hjælper på at hele områder hvor der har været urenheder. Beauté pacifiques serum paradox bruger jeg om morgen efter jeg har brugt ansigtscreme og inden jeg bruger foundation.

7

HVER ANDEN DAG
Jeg vasker hår hver anden dag – længere tid kan desværre ikke gøre det. Det gør jeg altid om aftenen fordi det tager noget længere tid at vaske mit lange hår og så tager det også et stykke tid at tørre med hårtørren. Jeg vil jo heller ikke vække hele huset med lyden af min hårtørrer. Jeg bruger den fra GHD aura, som er genial. Den tørrer mit hår så hurtigt.

2

Jeg har som regel altid krøllet mit hår så det bølger. Det giver det lidt mere struktur når de er så langt og tungt, som det er nu. Det tager mig ca. 15 min at få lavet bølger/krøller i hele håret. Det gør jeg efter jeg har vasket hår – så det er kun hver anden dag jeg gør det. Jeg gør også dette om aftenen for at spare tid om morgen. Det holder sine krøl så længe jeg bare vikler håret i en knold og sover med det. Efter jeg har krøllet det kommer jeg også lidt Curl defining oil i for at de holder lidt længere tid – hårlak kan også gøre det.

3

HVER TREDJE DAG
Min svaghed er virkelig neglelakker. Det er min måde at fuldende et outfit på, og derfor så uundværlig i min ugentlig rutine. Jeg føler mig slet ikke klar hvis jeg ikke har lak på neglene. Det vil jo være ultimativt hvis jeg kunne få lavet shellak hver anden uge, men det kræver også tid at få det lavet og fjernet, samt det koster også lidt. Derfor lakerer jeg mine negle selv ca. 2 gange om ugen, alt efter hvor længe en lak holder på neglene. Jeg gør som regel dette efter Valentin er lagt, så jeg ikke risikerer at ødelægge lakken og han skal gå og lugte til det. Matas ekspres neglelaksfjerner i bøtten er et hit fordi det er så nemt lige at stikke fingeren ned i køre rundt og så er det lakfri.

8

Jeg lægger en ansigtsmaske omkring to gange om ugen. Først giver jeg huden en gang dybderens med Clarisonic og en rensecreme, så huden er helt fri for urenheder. Derefter bruger jeg en fugtmaske fra Beauté pacifique som jeg skal sidde 10-15 min. Det kan lige kombineres med et bad, så man sparer lidt tid. Ansigtsmasken lægger jeg enten om lørdagen eller søndagen hvor der er lidt bedre tid, og så en enkelt gang midt på ugen, hvor jeg ikke er så udmattet og kun skal ligge på sofaen 😉

6

bloglovin

Røde kinder

doll face 1 OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Prøv lige og se en fin lille ting der lå i min goodiebag fra The Body shop. Det er en lille limited edition “cheek and lip” stain. Jeg er en sucker for de her små fine pynteting. Den kan bruges som blush eller som farve til læberne.
Den kan købes for 135kr.

I dag har vi været ude og gå, samt været på legepladsen. Vi droppede barnevognen og lod Valentin gå og udforske på egen ben. Det var så hyggeligt og trætte ben blev det også til. Det var et hit at kravle og og ned af ting og kigge på hunde. Lige nu ligger han og sover, det lille myr kunne ikke klare al den friske luft. Det var egentlig ret koldt og blæsende, men når man bare er pakket godt ind er det helt ok.

bloglovin

Støt op om det

Essie1 Essie

I morgen er det Oktober, det er ikke kun måned i øllens tegn, men den står også i brystkræftens tegn. Vi kender jo efterhånden allesammen godt de lyserøde sløjfer man kan købe for at støtte kampen mod brystkræft. Der er andre måder, man kan bidrage til dette på. Essie har i den forbindelse lanceret tre lakker, der alle er pink. De har navnene fra venstre mod højre, I Pink I can, Pinking about you og Pink Happy. Tre flotte farver som jeg vil bære i løbet af oktober.

Håber I alle har haft en god dag ellers, min har stået på café-date med en veninde og hentet en glad prins fra vuggestuen. Lige nu nyder jeg rigtig meget at jeg har så god tid, selvom jeg er ledig på 2.måned så er humøret stadig højt. Jeg går skam og søger noget indenfor marketing, men de jobs hænger ikke ligefrem på træerne, og så er der også tit 1 milliard andre om buddet. Jeg giver ikke op, og jeg skal også nok meget snart finde drømmejobbet. Det er jo ikke helt nemt, når man (jeg) er lidt kræsen med hvad jeg vil arbejde med. Kan I have en god aften!

bloglovin