• ···

Home sweet home

Photobucket
Photobucket

Jeg kom langt om længe hjem til Danmark igen i går. Da de annoncerede at Newark lufthavn genåbnede mandag morgen, stod vi på pletten kl.6 om morgen, for at være sikker på, at være nogen af de første tilstede. Vi havde egentlig regnet med, at være mødt af flere tusinde mennesker som skulle have ombooket deres fly. Men der var helt tomt! Bortset fra få stykker der lå og sov på gulvet. Den eneste dato de kunne bekræfte, at der var billetter til, var d.3/9 – altså det vil sige en uges mere ferie! Lige da vi stod der, ville vi egentlig bare gerne hjem til Danmark hurtigst muligt. Af den grund blev vi så skrevet på som standby til det første fly mod Heathrow, der skulle afgå om 12timer. Vi brugte derfor hele 12timer i lufthavnen i uvished, om det var muligt, at komme med flyet mandag. Fordi flyet var et transit fly, var der heldigvis stor mulighed for, at de ankomne passagerer ikke kunne nå flyet, da der enten var store forsinkelser på, eller at deres fly var aflyst. Vi kom heldigvis med på flyet, og det kan betale sig, at komme tidligt. For det var først til mølle princippet, der gjaldt her.

Forsikringen har heldigvis valgt, at betale for alle de ekstra dage – og hvis vi var blevet til d.3/9 var det sådan set bare en betalt ferie, men når man har været på hotellet i næsten 48timer og næsten alt er lukket, så vil man bare gerne hjem. Jeg har ligget i min egen seng, og kan stærkt mærke, at jeg har søvnunderskud og kører hverken på New York eller dansk tid. Nu vil jeg prøve, at få orden på alle de ting, som jeg ikke har kunnet nå 🙂

Ps. jeg ved egentlig ikke hvorfor, det ikke var muligt, at kommentere på forrige indlæg. Hvis I havde nogle kommentarer, så kan I skrive dem her 🙂

tidsfordriv

Photobucket

Indlægget her skulle egentlig være udkommet onsdag morgen, men jeg kan da se, at jeg har kommet til at trykke forkert. Anyways, nu er vi i New York igen, efter nogle sjove dage i Vegas. På denne tur føler jeg, at jeg har brugt rigtig meget tid i flyet og på at vente på at boarde. For at gøre turene mindre kedelige og udholdelige, har jeg allieret mig med alverdens amerikanske blade, kold iste, en oppustelig nakkepude og selvfølgelig en Essie lak til neglene.

Jeg er godt klar over, at jeg ikke lige har fået svaret på Jeres kommentarer, men det skal jeg nok få orden på, så snart jeg er hjemme igen 🙂

Lige nu…

Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket

…er jeg i Vegas og nyder luksus livet, som en ægte amerikaner. Vi ankom lørdag aften, og i dag har vi gået lidt på The strip, badet lidt i poolerne, og smovset lidt i deres buffetter og selvfølgelig gamblet (og tabt). Nu ligger jeg i sengen, Vegas har virkelig gjort stort indtryk, selvom der er mange suspekte typer, og alt for mange fulde mennesker – så trives jeg vældig godt her 😀 Det skyldes nok, at der sker noget hele tiden, og der er gang i den. Måske lidt for meget for mine sanser, eftersom jeg ligger og er voldsom træt nu, efter en hel dag i Vegas. Vejret her er ret vildt, det er meget tørt, og på 40+grader. Jeg har aldrig følt den varme før, man kan vist sige, at jeg bare alene i dag, har fået dækket min mængde af sol for denne sommer. Om lidt skal jeg planlægge shopperuten for i morgen, som involverer Premium outlet, som flere af jer har anbefalet – så tak til Jer for det 🙂 Nu vil jeg sige godnat, eller rettere sagt god mandag morgen til Jer.

I'm leaving on a jetplane

Photobucket

Nøglerne til lejligheden er afleveret og bliver passet, og jeg er den der er ude af døren. Med mig har jeg alle jeres gode råd fra dette indlæg skrevet ned i min lille pink notesbog. Jeg har ingen forprogrammeret indlæg i ærmerne, og vil tage indlæggene efterhånden som jeg får tid til det. Men mon ikke I lige hører fra mig 😉

On my way to the US, I am so excited and looking forward to all the impressions from the big apple.

Bloganbefaling – Pink Horrorshow

Photobucket

En af mine favoritbloggere er Pink Horrorshow, som er en amerikansk pige. Hun har den lækreste (og dyreste) garderobe, der bugner af masser luksus kombineret med lidt high street. Hun blogger desværre ikke så ofte, men når hun gør så er det altid med de lækreste og mest feminine outfits, desuden blogger hun også om dessertopskrifter og make-up. Selvom meget af hendes tøj er i den dyre ende, så er det god inspiration. I hvert fald for mig 😉

Jeg er ved at gøre det allersidste klar og har afleveret kattene til pleje hos kærestens forældre. Den ene kat var desværre ikke så glad for en halv times køretur, og det endte med at han tissede udover det hele i transportkassen. Hvis der er nogen der har et godt råd til at berolige katte inden de skal ud og køre, kom gerne med dem :-). Jeg frygter lidt han får samme tur, når han skal hjem igen. Det vil jo være synd for den lille stakkel.

One of my favoritblogs of the moment