• ···
Banankage opskrift

Lately

lately

Hvad har jeg lavet på det seneste? Jeg føler allerede at 2016 er skudt i gang for fuld fart. Jeg har på det sidste to uger haft en følelse af at det har været de længste uger, men på den anden side har vi allerede været igennem 16 dage af det nye år. De sidste to uger  har handlet rigtig meget om arbejde, hvilket jeg heldigvis er glad for. Jeg får stadig et sug igennem maven hver gang jeg går igennem produktionen for at komme til kantinen. Jeg synes det er så fantastisk fascinerende at se den spæde fase af et produkt.
Når tiden byder på det, så er det 100% fokus på familien. Weekenderne handler typisk om at nå mange praktiske ting, især når Valentin sover. Jeg følte mig som en halvpakket æsel på vej hjem fra posthuset i dag. Jeg får samlet mig en del, når jeg ikke lige får hentet nogle pakker på 14 dage. Det var en god blanding af udsalgsshopping og PR gaver. Derudover rendte jeg i tre BR for at finde en kælk til Valentin. Der var stort set udsolgt i alle butikker, men heldigvis fandt jeg en som jeg fik slæbt med hjem. Det er første gang at Valentin kom ud og legede med sneen i år. Sidste år var han ikke rigtig gammel nok til at forstå det sjove i at kælke eller lege med sneen. Det var helt fantastisk at være ovre i Ørstedsparken der var helt snedækket. Vi havde en mindre bakke for os selv, hvor vi kunne kælke og bygge snemænd. Det sjoveste var nok at blive trukket rundt på kælken, mor og Valentin mens far oksede rundt. Så er man pludselig ikke ældre end 4 år igen.

bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Banankage opskrift