• ···

1.advent

30.9.15 jul

Glædelig 1.advent! Sikke en stormfuld én af slagsen, jeg er da glad for at jeg både har en tyk vinterjakke og endda en par lækre vinterstøvler. Så jeg kan trodse vejret. Jeg tror nemlig det går hen og bliver en rimelig hård og kold vinter. Og hvis jeg skal være i stand til at være ude i sneen med Valentin, så skal der meget varmt tøj til. Heldigvis var der nu ikke alt for meget sne i københavn i sidste weekend, men da jeg kom til Glostrup mandag morgen fik jeg noget af et chok. Det var jo helt vildt at der kom så meget sne! Det er nu ok, at der kommer lidt sne her i juleperioden, det er så fint og hyggeligt. Mens Valentin sov til middag fik jeg pyntet lidt op til jul. Vi har ikke det vildeste julepynt og har heller ikke intentionerne om det, men lidt skal der til – især når man har barn. Valentin var ret så fascineret af julepynten og julemanden der stod og vogtede juletræet. Her sad han af flere omgange og kiggede intenst på det. Han er ellers ikke så meget for julemænd in real life, men så længe de er lavet i keramik er det helt fint.

I dag har den stået på mødregruppe, som vi ikke har fået set det sidste års tid fordi alle har haft travlt med arbejde og det nye liv med at jonglere arbejde og barn samtidig. Det var så hyggeligt at se alle igen, og se hvor store alle er blevet. Selvom alle er vokset så meget og kan så meget efterhånden, føles det alligevel ikke som længe siden vi sidst har set hinanden.
Valentin er lige løbet ind i en periode, hvor han har en smule separationsangst. Det er helst mor der duer og skal være i nærheden. Far er også OK, men så snart vi er ude, så hænger han på mig. Det er nok bare en fase, men en rimelig svær én. Desuden har vi ovenikøbet fået terrible-two med i købet. Hvis ikke det lige passer ham, så smider han bare med tingene eller bliver sur og går sin vej. Mor her må altså tælle til 10 nogle gange om dagen. Det er nok også bare en fase fortæller jeg mig selv. Den fase har jeg ladet mig fortælle også kommer igen i teenagealderen.

v

bloglovin

Lately

lately

Jeg har lidt ambivalent forhold til denne tid på året. Fordi det på den ene side er hammerkoldt og der er altid travlt, men på den anden side kan jeg heller ikke lade være med at nyde julen – især nu hvor der er kommet en lille til. Om under 20 arbejdsdage er der dømt juleferie, og det glæder jeg mig altså så meget til. Hvis alt tillader, så har jeg 16 fridage, det er altså længere end hvad min sommerferie var. Der er jo selvfølgelig de helt obligatoriske ting man skal nå, så som at købe julegaver og at se familien til højtiderne. Ellers ved jeg at tiden bliver brugt på bare at dase. I år er vi igen hos svigerfamilien til juleaften og 1.juledag. Til gengæld holder vi så nytår for min familie. I år holder vi det ikke med vores venner, fordi det bare ikke hænger sammen, når man har en på 2 år. Og vi vil langt hellere holde festen med ham end andre. Dvs. vi så bliver 6 til nytår i år. Jeg har allerede de helt store planer med pynt, nytårshatte og champagnepropper – selvfølgelig med bobler og lækker mad.

Alle billederne er også en smule julepræget. Vi kan ikke undgå julestemningen når vi går rundt i byen. Vi var forbi Tivoli til deres sædvanlige flotte julelandskab, på Kultorvet hvor de har lavet julemarked med dertilhørende tog og karrusel. Udover det har jeg også formået at presse to events ind, noget som jeg ikke har taget mig så meget tid til på det sidste men som jeg har savnet så meget. Der er så mange man kender fra år tilbage og det er så hyggeligt at catche up på bloggerlivet.

bloglovin

Forandring fryder

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vi har boet i vores lejlighed i 5-6 år efterhånden, og har egentlig meget svært ved at skulle flytte herfra. Vi bor lige overfor en skøn park, Torvehallerne der er noget af det hyggeligste, Valentins vuggestue som vi er glade for og bare det at vi har alt lige i nærheden. Vi har egentlig rimelig meget plads til os tre, men til tider kunne vi godt bruge lidt mere plads. Vi går da også dagligt og drømmer om et kæmpe hus eller lejlighed på 200kvm, men det skal være i København. Det sætter sin naturlige grænse, fordi det økonomisk er rimelig svært at komme i nærheden af den størrelse. Vi satser lidt på at der kommer en nedjustering i boligpriserne.
Før vi fik Valentin lavede vi ikke så meget ved lejligheden, men efter at han er kommet til, er der naturligvis også kommet en del flere møbler og andre ting til. Det kan til tider give nogle udfordringer, når man bor i en tre-værelses bylejlighed. Det handler om at finde så praktisk løsninger som muligt, så der er plads til det hele samtidig med at det ser lækkert ud. Så udover at møblerne er funktionelle, skal de også være æstetiske. Jeg er ikke stor tilhænger af, at det hele flyder rundt. Lige nu har vi fundet en ret god løsning til Valentins legetøj, som var det første skridt i at optimere stuen. Her i weekenden fik jeg flyttet lidt rundt på tingene og lavet et hyggeligt lænestolshjørne, hvor jeg godt kan lide at smide mig hen med et blad eller en bog. Et hjørne hvor der er fokus på de voksne og knap så meget på børn. Stolen købte vi lige inden vi fik Valentin og jeg er svært glad for den, den er dejlig stor og blød – en af de stole som man bare sidder godt i og ikke kan komme op fra. Jeg synes selv at det er blevet ret godt, og så længe at pillefingeren ikke vælter det hele, så kommer blomsterne til at stå og pynte.

Næste skridt i projektet er køkkenet, her har vi købt nye hylder, som er dekorative men også meget praktiske til vores meget lille køkken. Der dog alligevel kan rumme en del. Det kommer jeg til på et andet tidspunkt.

bloglovin

Perfekt julegave til manden

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg er allerede i godt gang med at planlægge julegaver til familien. De fleste gaver har jeg allerede fundet frem til, men mangler bare lige at købe dem. Det er heldigvis ikke den sværeste del efterhånden med alle de webshops der findes. Det er sjældent at jeg har været ude i så god tid med gaver, men det var åbenbart nemt i år.

En af de sværeste gaver til tider, kan faktisk være at købe gave til J. Ikke fordi han er kræsen men måske fordi der er så mange ting, som han kunne tænke sig. Og hvad er så lige den mest perfekte gave? Mine gaver til min familie skal helst være praktiske, men også være lækre og vække glæde hos dem ikke mindst. Jeg har tidligere købt et ur til J, men det er altid lækkert at have flere at vælge imellem, især de dage hvor han skal være lidt mere business klædt og i weekenderne hvor det er langt mere casual.

Ure fra Daniel Wellington vil være den mest optimale julegave til ham i år. For det matcher mit, som jeg har i sort med små swarowski sten ved tallene. Jeg er ret glad for mit og ved, at det vil vække glæde hos manden også. Ikke så meget at vi har kæresteure, men et ur jeg ved passer til hans stil. Nu hvor vi har været sammen i ti år kender jeg hans stil rimelig godt efterhånden og rammer som regel også plet når jeg køber julegaver.
Uret har jeg fundet hos www.chanti.dk, som har et stort udvalg af ure både til ham og hende i flere prisklasser. Jeg har tidligere haft købt smykker derinde og har kun haft god erfaring med webshoppen, Chanti. Det kan derfor godt anbefales at købe derfra også hvis du er sent ude med gaverne, fordi de har en hurtig levering og deres smykker er pakket ind i gaveæsker – alle julegaver kan returneres til og med d.10.januar.
Se herreure her og dameure her.

Sponseret indlæg 

bloglovin

Familiesymbiose

PB071622PB011590PB011587
PB061601
PB071638
PB071639

Så er hverdagene for denne omgang sluttet og weekenden er startet med at Valentin vågnede kl.5:30. Det er seriøst noget han ellers aldrig gør, og i hverdagene vil egentlig også helst blive i sengen og kan sagtens sove længe. Der var altså ikke meget for det, andet end lige at stikke ham mobilen så han kunne se Youtube, mens vi begge lige lå og slumrede lidt mere. Det er simpelthen alt for tidligt at stå op på en weekend. Vi har valgt at vi i denne weekend at vi bare går i familiesymbiose, nyder hinandens selskab og leger med playdoh hele dagen. Jeg håber også lidt at jeg kan få læst lidt i min bog/kindle mens den lille sover. Jeg er i gang med en ret så spændende krimi. Jeg har planer om at lave et indlæg der fortæller lidt om de bøger som jeg læser og har læst, samt mine tanker om en kindle og ikke bøger i papirformat. Jeg er blevet ret stor fan af at læse elektronisk, hvilket gør det så meget nemmere og lettere at have med at gøre.

På det sidste har det ikke handlet så meget om mine outfits, men på trods af det så har jeg formået at shoppe en del tøj, som også på et tidspunkt fortjener sine egne indlæg. Jeg har bl.a. købt et par støvler fra Ecco som jeg er helt tosset med. Hvis du spurgte mig for et par år siden havde jeg aldrig gjort det, men jeg synes de har oppet sig gevaldigt og laver faktisk nogle ret lækre styles med hæle som jeg bruger til arbejdet. Kæmpe plus er jo, at de er ret behagelige at have på.

bloglovin
Older posts