• ···

Endelig sommer?!

IMG_1118.JPG
IMG_1117.JPG
IMG_1116.JPG
IMG_1114.JPG

Ja det er efterhånden blevet en vane at jeg kun lige kommer med et til to indlæg om ugen på bloggen. På de seks år jeg har blogget, er det nok de uger her på det sidste hvor der har været færrest indlæg. Jeg elsker at blogge og vil ønske at jeg kan blive ved, gerne på daglig plan. Det er min skønne og hyggelige hobby som desværre jo også kræver meget tid. Jeg vil prøve at gøre det så meget som muligt.

I dag har vi været ude og suge så meget af solen til os som muligt. Vi pakkede den store taske, noget mad, strand legetøj og badetøj og så tog vi  på Amager strandpark. Faktisk min allerførste gang derhenne. Det var ganske fint men jeg havde nok foretrukket en strand med finere sand og færre sten. Selvom vandet var ret koldt så blev vi trukket ud i vandet af Valentin. Super koldt men så lækkert at være i vandet. Vi har virkelig fået os en vandhund. I morgen tager vi nok Bellevue strand, der er nok ikke færre mennesker men helt sikkert bedre sandstrand.

bloglovin

Min weekend



Jeg løber hurtigt for tiden, og det er for at nå det hele. Sidste uge var jeg afsted på Formland messen med arbejdet, det tog lige nogle dage ud af kalenderen. Det gør bare at det lige pludselig virker som en meget kort uge. Og i dag havde jeg en hjemmearbejdsdag, fordi jeg havde et møde inde i byen og der var ingen grund til at køre frem og tilbage til arbejdet.

I weekenden var vi på landet hos Vs farmor og farfar – desværre regnede det det meste af dagen, så vi fik knap så meget udendørstid som vi havde ønsket. Valentin er ellers vild med at komme ud og gynge og lege i sandkassen. Apropos at lege, så har han simpelthen så meget legetøj efterhånden at vi har måtte finde på alternative løsninger i hjemmet. For at få plads til alt legetøjet. Det skulle virke rimelig overskueligt, nemt at få frem og rydde væk og så skal det så også være pænt oveni. Nu har vi fået organiseret det hele, så det fremstår mere ryddeligt. Så har han en legebænk han kan stå ved og lege. Lige om lidt bliver han også to år og der kommer nok endnu mere til af det.

bloglovin

Barsel vs. Arbejdsmarkedet

105

Jeg tænkte at jeg måske lige skulle komme med nogle få ord omkring barsel vs. arbejdsmarkedet. I har nok måske læst i mine mange indlæg, at jeg har travlt. Travlt i en helt anden forstand end ved barslen. Jeg kan godt love dig for, at det er to helt vidt forskellige dimensioner. Det var jo ikke fordi jeg ikke havde travlt på arbejdet før jeg fik barn, men nu hvor jeg faktisk sidder i en ny stilling der kræver rigtig meget ansvar og tid. Ja, så kan det mærkes og det gør det jo ikke nemmere at have et barn oveni. Der er run på på arbejdet samtidig med at jeg også skal få en hverdag til at hænge sammen derhjemme. Det var noget andet da det kun var J og jeg. Der var det såmænd lidt ligegyldigt hvornår vi spiste aftensmad, og dermed intet stress med at komme hjem. Men nu skal den lille jo også have aftensmad og jeg vil jo også meget gerne lige kunne nyde ham nogle timer inden han skal i seng og jeg starter computeren op igen. Det er jo trods alt ikke mange vågne timer jeg har med ham i løbet af en dag. De første to timer af dagen går på logistik i højere grad. Vi står op kl.06 og gør os klar, skifter ble, får tøj på, børster tænder, makeup, spiser morgenmad, på med overtøjet og ud af døren. Afleverer i vuggestuen og afsted med det offentlige tog og bus til arbejdet. Kl.08 sidder jeg på pinden og er klar til at arbejde.
Det kværner rundt i hovedet når jeg er på arbejde med spørgsmål som “hvad skal vi nu have til aftensmad?” “har jeg nu husket at give ham en sut med i vuggestuen?” og så er der også alle de meget vigtige stillingstagen og beslutninger på arbejdet der skal tages oveni og præsentationer der skal laves. Et stort virvar af koordinerings arbejde i hovedet der kræver, at jeg mestrer at samle brikkerne i den rigtige rækkefølge. Det efterlader mig også nogle gange lidt flad på sofaen efter en lang dag. Men jeg kan lide det!

Barsel er ikke lutter lagkage, der står man med et lille barn, uden søvn og meget lidt tid for sig selv. Det er travlhed på en helt anden plan. Hvornår kan man lige komme i bad, hvornår fik jeg egentlig spist et varmt måltid? Behøver jeg tage pænt tøj på i dag? Ansvar og beslutninger på helt andre stadier. Vokser baby nu som den skal? Hvornår er næste mødregruppe-tid? Hvorfor græder han som han gør? Puh, det kan også være hårdt i sig selv. Jeg kan huske at jeg glædede mig til at J kom hjem fra arbejde eller jeg var ved mine forældre, for så kunne jeg lige komme på toilet uden baby på slæb eller jeg kunne nå et langt varmt bad eller lige smide noget vasketøj over.

Hvad foretrækker jeg så? Hmmm….??? Det er jo slet ikke fordi jeg ikke nød min barsel, det gjorde jeg skam. Men jeg er også en person der har behov for udfordring. Jeg må indrømme lidt, at selvom det er en travl hverdag, så kan jeg faktisk godt lide den. Jeg tror at jeg er kommet til den konklusion, at jeg er et menneske der godt kan lide at have travlt, noget at tage mig til hele tiden. Jeg duer bare ikke til at trille rundt og lave lidt, jeg elsker at have noget jeg kan tage mig til. Det betyder jo slet ikke, at jeg ikke vil kunne gå på barsel igen og nyde det. Det kan jeg sagtens og jeg glæder mig da også til næste barsel, men jeg er bare mest til den travle hverdag. Selvom det til tider godt kan lyde som brok, når jeg lige kaster et par ord på bloggen om hvor travlt jeg har det. Så er det positivt brok 😉

bloglovin

Hudpleje for friske hudtone

6OLYMPUS DIGITAL CAMERA

For noget tid siden modtog jeg denne lækre serie af hudplejeprodukter. Der er et par brands jeg er mega fan af, når det kommer til hudpleje. Et af dem er blandt andet Vichy, som jeg har brugt flere produkter af. Skin sleep serien er udviklet til at stramme huden op og forny den, så man vågner op med en frisk hudtone på trods af mangel på søvn. Det er noget jeg godt kan lide. Fordi jeg ikke altid lige får nok søvn, det er en blanding af for meget arbejde og en lille dreng som til tider kan vågne midt om natten. Selvom han faktisk oftest sover igennem. Selvom jeg er a-menneske typen, så har jeg behov for mine 8 timers søvn for ellers kan det ses på min hud og øjne. Rimelig afslørende da det er noget der ses med det samme. Jeg har på det sidste fået et par bemærkninger om at jeg ser træt ud, og det har jeg også været. Så det er vidst på tide at få brugt hele serien, og se om ikke at jeg kan se noget mere frisk ud, fremfor en hængt kat!

Lige nu er vi på Formland med arbejdet, hvor jeg skal være det meste af ugen. Et par dage hvor der er gang i den hele dagen og middag om aftenen og alt for lidt søvn.

bloglovin

Tiden der flyver

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hov så gik der altså hele otte dage, uden at der blev lavet et blogindlæg. Ja, hvad skyldes det egentlig? Jeg har haft mega travlt på arbejde efter ferien, ikke så nyt. Men vi skal på Formland i denne uge, og det kræver lidt arbejde at få en stand op og stå. I weekenden har vi brugt i Ikea sammen med resten af Danmark ;-). Vi har længe gerne ville have noget lidt mere praktisk og flere opbevaringsmuligheder i stuen, som kan rumme alt Valentins legetøj og vores andre ting. Det blev til et TV-skab og noget praktisk opbevaring til Valentins legetøj. Det er blevet så godt og overskueligt, fordi det ikke længere ser rodet ud.

Jeg har også brugt tiden på at tænke kreativt, fordi vi skal holde Valentins to-års fødselsdag om ikke så længe. Vi holder det over to dage pga. pladsmangel først Js familie, så min familie dagen efter. Tænk den lille mand bliver to år under en måned. Det er helt syret at tænke på, at han er blevet så stor. Men først skal jeg også lige overstå nogle dage med arbejdet i Finland  før den fødselsdag kan holdes.

Billederne er fra i weekenden hvor vi har været på den traditionelle tur på legepladsen, her stødte vi på to andre fra Valentins stue. Det var så skønt at det var blevet varmt igen. Det kan vi altså godt lide, også selvom at arbejdet kalder.

bloglovin
Older posts