Om instagram og mad

mad

Instagram er mit fristed hvor jeg putter billeder op af løst og fast. Især kan jeg godt lide at smække billeder op af mad. Jeg synes det er så rart, at gøre lidt ekstra ud af maden ved fx. at anrette det pænt og selvfølgelig på pænt porcelæn. Jeg bruger ret meget af min tid på at lave og spise mad. Det er selvfølgelig mest i weekender og ferier, at der er tid til de udfoldelser. I hverdagen handler det om praktik, og der er maden noget der skal være lækkert, sundt og hurtigt lavet.  I weekender kan vi sagtens bruge mere end en time på bare at spise morgenmaden, det synes jeg er rimelig godt klaret når man har en på snart to med krudt i røven. Det samme gælder faktisk også aftensmaden. Jeg er lidt af en madøre og elsker at kigge på madbilleder på Instagram -før Instagram var det Foodgawker, som også har de lækreste opskrifter. Det er lidt a la Pinterest, men bare med mad. Der har jeg også hentet meget inspiration fra.

Jeg er ved at opdrage Valentin til at være én der spiser alt. Jeg har selv været typen der har spiste det meste og gør det stadig. V skal prøve maden inden han får lov til at sige nej til det. Derfor er jeg også meget glad for at de har frokostordning nede i vuggestuen, så han får prøvet noget mad af, som jeg ikke laver herhjemme. Han skulle jo helst gerne vokse op og spise det meste, der er simpelthen ikke noget værre end kræsne børn – selvom alle børn har de perioder i deres liv.

bloglovin

Nye vinglas fra yndlingsbutik

rcr rcr1

På vores tur til Sverige lavede vi lige et pitstop i Malmø for at spise frokost og shoppe lidt. Jeg elsker faktisk at shoppe i Malmø fordi byen er rimelig overskuelig, de har gode butikker og så er kursen jo noget lavere. Jeg var en smut forbi min yndlingsbutik, Lagerhaus. En stor butik fyldt med alt fra service, pynt og slik. Her havde jeg også sidste år købt nogle krystalglas til J som vi er så glade for. Denne gang faldt vi for krystal vinglassene fra RCR – de er billigere end de danske webshops. Så hvis I skal afsted, så køb dem der. Jeg fik købt seks af dem for 280 dkk og jeg har faktisk lidt fortrudt jeg ikke har købt flere. Hvis det ikke var fordi vi manglede skabsplads, så havde jeg nok lige hapset seks mere. Mine skabe både i køkkenet og spisestuen kan slet ikke rumme mere porcelæn eller glas, og sjovt nok er det problem startet efter jeg fik mit job 😉

Nu mangler vi sådan set bare at indvie glassene, det vil være passene at poppe Gigondas rødvinen som J fik i sin 30 års gave fra hans onkel. Det skulle eftersigende være en meget god og dyr rødvin, men hvornår skal man lige drikke sådan én. Det skal i hvert fald ikke være til maden, for det vil ødelægge smagen – nu mangler vi en god lejlighed til at drikke den. Jeg tror det bliver til en af de lidt billigere rødvin i aften, når Valentin er puttet.

I dag har vi ikke haft de store planer og har faktisk kun været en tur på biblioteket, leget herhjemme og været på to legepladser – ganske stille og roligt. I morgen tager vi en tur over mod mine forældre, inden den nye uger starter med hygge hos V’s farmor og farfar.

bloglovin

En herlig dag

skydebane2skydebane skydebane1

Lige så snart at solen bare lige kigger frem, så kribler det i hele kroppen for at komme ud og nyde den. Det hænger nok lidt sammen med hvor lidt sol vi får herhjemme, så ligeså snart der bare er den mindste smule så skal det udnyttes på det kraftigste.
I dag havde vi slet ingen planer lagt for dagen, så da jeg så at det var godt vejr, pakkede vi tasken og smutte på Skydebanegade legeplads. Jeg har hørt den omtalt på flere blogge, så det var på tide at opleve den. De havde heldigvis fyldt bassinet op i dag, så det var til at plaske i. Det er altså en lidt af en vandhund vi har fået os. Lige så snart han ser bare en snert af vand, så bliver han helt lykkelig. Jeg har det sjovt nok også på samme måde. Han var også helt færdig efter legen og sov i mere end to timer i sin barnevogn – det gav os rig mulighed for at sidde og drikke kaffe ved torvehallerne og nyde udsigten.

Jeg sidder og ærgrer mig lidt over, at jeg kun har taget to ugers ferie. Jeg kunne altså godt lige bruge to uger mere, når jeg ser hvor hurtig en uge får ben at gå på. Jeg elsker og nyder det så meget at have Valentin omkring mig. Selvom han altså er en værre ballademager lige for tiden. Jeg kan dog ikke helt lige slippe arbejdet og kigger også relativt ofte på min mobil for at følge op på indkommende mails. Lidt arbejdsskadet er man vel.

bloglovin

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Shit hvor er det bare skønt at holde ferie, også selvom solen ikke skinner derude. Hele dagen i dag har føltes som en helt almindelig lørdag. Der indebar at vi sov lige så længe vi havde lyst, spiste morgenmad i det tempo der nu passede os, var ude og købe badevinger til Valentin. I morgen kører vi en smut til Sverige for at overnatte, vi starter med en overnatning og ser på hvor længe vi gider at blive. Det er det gode ved ikke at være alt for langt væk hjemmefra. Jeg har også planer om lige at snuse til det svenske udsalg mens vi nu har krydset broen – den svenske krone er jo stadig rimelig lav i forhold til den danske. Det må da lige kom lidt til gavn 😉

Billederne er fra søndag, hvor Valentin var stået op før fanden havde fået sko på. Det resulterede i at vi var meget tidligt ude af døren. Og det betyder altså kl.8:00 stod vi på strøget og der var ikke et øje. Vi gik gennem de tomme gader hen mod legepladsen, der også var tom. Jeg elsker det simpelthen – København tidligt om morgen hvor der er så fredeligt.

bloglovin

De næste to uger

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg er her skam stadig! Jeg havde bare lige brug for at køre fuld hammer på på arbejde inden jeg nu har to ugers ferie. Jeg indledte ferien i går og det er så skønt at de næste to uger bliver på et lidt lavere gear. Jeg skal tilbringe min ferie med denne lækre snack! Som insisterer at være med på mine billeder. Ferien startede på en lidt anderledes facon, nemlig at Valentin vågnede allerede kl.5:30 – normalt sover han altså helt til 6:30-7:00. Det resulterede altså i, at vi begge to fik os en lang lur på næsten to timer. Ellers har vi bare hygget, handlet ind og været på legepladsen. På tirsdag kører vi en tur til Sverige på et Spa-resort der også er for børn. Det glæder jeg mig til og håber at det bliver varmt, for mange af bassinerne er udendørs. Men mere om det på et andet tidspunkt, nu vil jeg sætte mig i sofaen med en kande te og se serier med J.

bloglovin