• ···

Udsalget lokker!

designersremixmalenebirger

Jeg kan fornemme at vi træder ind i en af de dyre sæsoner. Der er bare noget ved vinter og sommerudsalget som lokker mig hver evig eneste gang. De er også startet på udsalget rimelig tidligt, og mange steder allerede med 50% i første hug. Det er helt OK med mig.
Noget som jeg mangler er tøj til arbejdet, jeg er ikke super corporate klædt men stadig noget mere formelt end i weekenderne. Udsalget er en perfekt anledning til lige at forny garderoben med nogle af yndlingsmærkerne. Både nederdelen og kjolen har jeg klikket hjem og er fra Designers Remixs børnekollektion – det har altså visse fordele at være petite, for man kan spare en del og der er faktisk også ret mange fine ting at komme efter.
Malene Birger tørklædet og coveret er en af de musthaves men ikke need to have. Alle delene er fundet på deres online hjemmesider under deres udsalgsafdeling. Nu må det gerne blive varmt, så jeg kan have bare ben igen!

Jeg er helt smadret nu og sidder med computeren på skødet mens der skiftevis bliver blogget og arbejdet. Jeg prøver at få så meget klaret i dag, for i morgen og overmorgen er jeg græsenke. J skal på firmarejse til Østrig i to dage, så det er putte tjans und alles jeg står overfor. Det er altså bare nemmere når det er far der putter, der falder han i søvn på et splitsekund men når det er mig, kan det sagtens tage en time eller mere.

bloglovin

Familiedag

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Øv det var så den weekend. Vi har virkelig taget den med ro denne søndag, og det har faktisk været rart. Valentin og jeg vågnede kl.7 og var relativ udhvilet begge to, og V havde det fint i morges helt fri for feber. Mens vi spiste morgenmad kom J hjem fra sommerfest – han havde overnattet hos sin søster fordi der var lidt langt hjem. Jeg tror ikke vi nåede så meget længere end at spise morgenmad, se lidt youtube videoer, lege lidt og så var vi på vej i seng igen. Det blev til en eftermiddagslur for os alle tre.

Efter luren var vi en tur i Dyrehaven, selvom det ikke var høj sol og faktisk slet ikke varmt så synes vi alligevel at det kunne være hyggeligt. Bellevue strand er bare så lækkert, og jeg har så mange barndomsminder derfra hvor jeg var med mine forældre. 20 år efter står jeg her selv med min egen lille guldklump.
For Valentin var stranden bare en stor sandkasse og han hyggede sig så meget med at grave og rive i sandet. Bakken derimod er bare et stort cirkus, jeg er ikke helt sikker på, at jeg er så vild med stedet. Der er bare for mange mennesker på alt for lidt plads, så er Tivoli altså langt mere mig 🙂 Men jeg glæder mig til at det bliver lidt varmere, så skal vi klart have en tur på Bellevue igen.

bloglovin

Når dagen tager en ny drejning

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det var ikke lige sådan jeg havde forestillet mig at dagen skulle være. I dag har Valentin og jeg nemlig en halv dag, hvor det kun var mor/søn dag. Men den blev ikke lige så hyggelig som jeg havde håbet. Efter vi kom hjem fra brunch og gåtur i byen, tog vi os en middagslur og efter luren var han lidt varm men stadig lidt i hopla. Så jeg havde håbet, at han kun var varm pga. middagsluren. Det blev faktisk ikke særlig meget bedre, og faktisk har han skiftevis ligget på sofaen og på mit skød. Og han faldt faktisk også i søvn på mit skød mens Baby Einstein kørte i baggrunden – det må altså betyde træthed. For han falder ellers aldrig i søvn bare sådan uden videre.

Jeg har været alene med ham siden eftermiddagen og skal også være det hele aftenen, eftersom J er til sommerfest med arbejdet. Jeg var afsted til sommerfest i går med mit arbejde. Og hold nu op det var da bare den perfekte dag til et sommer/udendørs arrangement. Der blev spist, drukket og danset og trods hyggen kom jeg faktisk relativt tidligt hjem. Man ved jo vel godt hvem der forventer at man står frisk og klar til at lege kl.06:00!

Jeg har endelig fået puttet Valentin i sengen nu, og håber han kan sove feberen væk. Jeg vil udnytte den tid til at få lavet noget arbejde på computeren.

bloglovin

Lidt om sommerferieplanerne

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I weekenden fik jeg et lille forsmag på sommerferien. Der er kun 5 uger til at vi skal holde ferie sammen. Det er lige til at holde ud, nu hvor vi ikke har flere helligdage at trække på foreløbig. Vi har kun to ugers ferie, og der satser jeg på sol og intet regn. Vi vil helst ikke ud og rejse i år i ferien, fordi vi netop kun har to uger. Det er hårdt at rejse og vi vil også gerne have lidt tid hjemme i år. Så vi har intet planlagt andet end at vi skal se København og bruge nogle af de mange turistattraktioner, som vi ikke ser så ofte. Det er noget andet nu, hvor vi har et barn som vi kan vise byen for. Jeg har en hel liste med aktiviteter vi kan lave, og så skal tiden altså også bare bruges på stranden eller i parker, hvis vejret er til det.

Et af de steder vi faktisk bor meget tæt på, men som vi meget sjældent får besøgt er Botanisk have ved Nørreport. Der er bare så smukt derinde og det bringer så mange gode minder fra min barndom hvor jeg var derinde med mine forældre og med børnehaven. Desværre var palmehuset ikke åbent, det kunne ellers være sjovt. Vi tilbragte en time derinde hvor vi bare tullede rundt og kigge på dyr og vandet. Fantastisk måde for børn at lære lidt om naturen 😉

bloglovin

Teriyaki kyllingeboller med nudelsalat

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I går havde jeg den pludselig craving efter Sticks and sushis kyllingeboller. Så det blev altså til aftensmaden i går, men en hjemmelavet version. Det er til tider noget af en udfordring at lave mad herhjemme fordi det skal også være noget som lille V skal kunne spise. Han elsker kød, så der er altid kød til aftensmad, og så for at der er balance i kosten, skal der en masse grøntsager og lidt kulhydrater kan ikke undgås. Der er det altså pasta, kartofler og ris der hitter. Valentin spiste både nudelsalaten og Teriyaki kyllingebollerne med god appetit. Lige tilpas med smag uden at være hverken stærk eller for salt.

For at lave asiatiske retter, skal man have nogle ingredienser, der ikke altid lige er ved hånden. Godt nok er de danske supermarkeder blevet rigtige gode til at have et basissortiment af det. Vi er så heldige, at der ligger en kinesisk købmand lige på vores gade, så der gik vi lige forbi efter en Teriyaki sovs. Opskriften indeholder ikke så mange eksotiske ingredienser, og er derfor rimelig ligetil når det kommer til at købe ind. Det eneste var bare sovsen, som vi ikke havde derhjemme.

Kyllingebollerne:
500gr hakket kylling
1 æg
1 spsk sesam
2 spsk soya
3 spsk Teriyaki sovs
½ fintrevet løg eller 1 spsk løgpulver
3 spsk hvedemel

Bambusspyd

Teriyakisovs:
1 dl teriyakisovs
1 dl vand
1 tsk sukker
1 tsk maizena

Pynt:
Forårsløg
Sesam
Skiver af lime

Start med at blande ingredienserne til kyllingebollerne. Jeg brugte en håndmixer til at mikse kødfarsen sammen – det tager ca. 5 min. Herefter sæt noget vand til at koge og form kødfarsen til kugler og kom det i det kogende vand. Jeg brugte en ske til at forme og kom dem direkte i vandet, eftersom farsen er meget klæbrig. Når al farsen er kommet i vandet, skal det koges indtil de kommer op til overfladen. De behøver ikke være kogt igennem, da de skal steges. Tag dem op og kom dem på nogle bambuspinde.

Mens farsen koger, skal teriyaki marinaden laves. Start med at komme 1dl vand, 1dl teriyakisovs og sukker i en gryde. Rør derefter maizenaen i og lad det koge op og tag af varmen.

Varm en stegepande godt op, og kom noget olie på til stegning. Pensl alle kylingebollerne med teriyaki marinaden og kom dem på stegepanden ved middelvarme. Pensl gerne spydende løbende under stegning. De skal steges ca.10-15 min alt efter størrelse. Når de er færdige, giv dem et ekstra lag teriyaki marinade og drys med forårsløg og sesam og server med lime både og en nudelsalat eller ris.

Nudelsalat:

½ pakke Vermicelli nudler (lange tynde hvide nudler) ellers kan andre også gøre det
½ pose frosen asiatisk wok mix

Start med at komme en 1 pakke vermicelli nudler i en skål med koldt vand. Det skal ligge indtil det bliver blødt. Det tager ca. 15-20 min. Si vandet fra når de er bløde. Varm en wok op og kom noget olie i. Start med at komme ½ pose asiatisk wok mix i, og derefter nudlerne. Kom godt med olie og soya på – nudlerne suger meget af det til sig. Mængden af soya afhænger lidt af smag og behag, smag til undervejs. Retten er klar, når grøntsagerne er varmet igennem og nudlerne er bløde.

bloglovin