Lately

En dag om sundhed og sjov

Vi har bare haft en så skøn søndag, efter sådan en dag kan jeg bare være glad helt ned i maven over min lille familie. Vi var inviteret til er arrangement i Tivoli af Dailycare og Lactocare hvor vi skulle høre om børns sundhed. Vi startede dagen med brunch i Spisehuset, der er super børnevenligt med pusle og ammerum, legerum og bestik/service til børn. Det er altid et sats at have børn med ude og spise, og nu har jeg forstået de forældre som vælger børnevenlige restauranter. Det gør det noget lettere for os forældre at vi bare kan sende børnene afsted i legerum mens man spiser.
Vi blev en del klogere på hvor vigtigt det er for børn at få mælkesyrebakterier, så de bedre kan optage vitaminerne. Vi har tidligere brugt Lactocare i forbindelse med rejser og tager også deres vitaminer til dagligt. Deres Lactocare baby som er d-vitaminer med mækesyrebakterier er et hit for os. Den har vi haft brugt flere gange.

Efter brunchen havde vi fri leg i Tivoli med turbånd. Det var så hyggeligt for os tre at gå rundt og prøver bla. veteranbiler. Det er ret begrænset hvad man kan prøve med en på under 2, men veteranbiler, Den flyvende kuffert og karrusellen er altid et hit og prøvede op til flere gange. Valentin måtte lige kapitulere på et tidspunkt for at få sig en lille lur på en halv times tid mens vi sad på en bænk ved solen og blev varmet igennem. Efter vores tøj at bedømme havde vi slet ikke regnet med at det ville blive varmt.
Da klokken nærmede sig 5 var det vist også på tide, at komme hjem af. Der havde vi også været afsted i snart 6 timer. Men på vejen hjem havde J lovet Valentin en Minion i Build a Bear – V har ikke snakket om andet i lang tid, han er så super fascineret af dem. Jeg havde ellers ikke regnet med at vi blev de forældre der løb ind i Build a bear for at købe deres børn bamser derfra. Den der har fundet på det koncept har været klog og sikkert tjent kassen på det! Den idé ville jeg gerne have fundet på.

Nu lader vi lige op på sengen til endnu en uge, en rimelig lang en af slagsen, men heldigvis kommer sommerferien om 4 uger 🙂

bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lately