Søndag <3

En dag på farten

Som jeg nævnte i forrige indlæg, så var jeg på farten det meste af dagen i går. Jeg tænkte det måske kunne være meget sjovt at få et lille indblik i hvad jeg har lavet på sådan en dag. Det er ikke det sjoveste at være på rejse med arbejdet, men det handler også bare om at arbejde og komme hjem med nyttig viden.


Dagen startede med at J afleverede Valentin i vuggestue, så jeg kunne nå nogle ting derhjemme inden jeg skulle i lufthavnen. Jeg var nød til at arbejde hjemme, eftersom der kom nogen og skulle kigge på vores vandmålere. Det er altså rart at undgå de forhastede morgener. Der var derfor tid til en latte og græsk yoghurt med masser af frugt.  Selvom de godt nok havde varslet at de både ville slukke for det varme vand og el, så gjorde de det nu ikke. Jeg havde ellers hastet i bad om morgenen og sørget for at alt var opladt.


Lidt læsning på flyet skal der altså til, selvom halvanden times flyvetur er rimelig hurtig overstået. Enten er det læsning ellers også så sover jeg. Jeg er virkelig dårlig til at holde mig vågen i flyet.


Det er så fascinerende at kigge ud på de store flotte skyer, og jeg prøver så vidt muligt at lade være med at tænke på at jeg bare sidder i en stor metalgenstand og svæver hen over luften.

En ting jeg elsker ved at komme til en ny by, er at opleve kulturen. Godt nok er vi på arbejde og der er begrænset med timer for dig selv, så er det nu rart at kunne se byen omend det sker fra en taxa. Det jeg elsker allermest er at opleve og afprøve nye hoteller rundt omkring. Det her hotel i Helsinki, Hotel Indigo, er relativt nyt og lækkert indrettet med design over det hele. FYI så er minibaren gratis – den gik jeg altså lige ombord i inden jeg skulle mødes med de andre.

Hvor har jeg godt nok savnet den lille prut. Jeg har været væk fra mandag til onsdag, og så er Facetime og Skype altså bare gudeværd. Det er så rart at kunne se og tale med ham selvom jeg er så mange kilometer væk. Han er fuldt forstående med at mor er på arbejde, og siger det også selv. Det er rart at han forstår det.

Efter lidt hvile og arbejdstid på hotellet, var det tid til at mødes med de andre kollegaer til middag inden den store mødedag ville gå i gang dagen efter. Jeg er stadig meget forelsket i min lille Mulberry taske, den er nemlig perfekt i de her situationer.

Ahhh efter en lang dag på farten og været på i mange timer, så er det rart at kunne smutte ind på et lækkert badeværelse. Tage et langt varmt bad inden den 14 timer lange aktivitetdag med møder begynder. Hotellet havde Aveda produkter – big thumbs up for det! Det er så lækkert, når hotellet bare lige gør det ekstra for sine gæster med lækkert kaffe (Nespresso) og gode plejeprodukter.
Efter sådan en dag er jeg altså bare klar til at krybe op i den store seng, 4 hovedpuder og 2 dyner som jeg ikke skal dele med nogen.

bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndag <3