En dag på farten

Som jeg nævnte i forrige indlæg, så var jeg på farten det meste af dagen i går. Jeg tænkte det måske kunne være meget sjovt at få et lille indblik i hvad jeg har lavet på sådan en dag. Det er ikke det sjoveste at være på rejse med arbejdet, men det handler også bare om at arbejde og komme hjem med nyttig viden.


Dagen startede med at J afleverede Valentin i vuggestue, så jeg kunne nå nogle ting derhjemme inden jeg skulle i lufthavnen. Jeg var nød til at arbejde hjemme, eftersom der kom nogen og skulle kigge på vores vandmålere. Det er altså rart at undgå de forhastede morgener. Der var derfor tid til en latte og græsk yoghurt med masser af frugt.  Selvom de godt nok havde varslet at de både ville slukke for det varme vand og el, så gjorde de det nu ikke. Jeg havde ellers hastet i bad om morgenen og sørget for at alt var opladt.


Lidt læsning på flyet skal der altså til, selvom halvanden times flyvetur er rimelig hurtig overstået. Enten er det læsning ellers også så sover jeg. Jeg er virkelig dårlig til at holde mig vågen i flyet.


Det er så fascinerende at kigge ud på de store flotte skyer, og jeg prøver så vidt muligt at lade være med at tænke på at jeg bare sidder i en stor metalgenstand og svæver hen over luften.

En ting jeg elsker ved at komme til en ny by, er at opleve kulturen. Godt nok er vi på arbejde og der er begrænset med timer for dig selv, så er det nu rart at kunne se byen omend det sker fra en taxa. Det jeg elsker allermest er at opleve og afprøve nye hoteller rundt omkring. Det her hotel i Helsinki, Hotel Indigo, er relativt nyt og lækkert indrettet med design over det hele. FYI så er minibaren gratis – den gik jeg altså lige ombord i inden jeg skulle mødes med de andre.

Hvor har jeg godt nok savnet den lille prut. Jeg har været væk fra mandag til onsdag, og så er Facetime og Skype altså bare gudeværd. Det er så rart at kunne se og tale med ham selvom jeg er så mange kilometer væk. Han er fuldt forstående med at mor er på arbejde, og siger det også selv. Det er rart at han forstår det.

Efter lidt hvile og arbejdstid på hotellet, var det tid til at mødes med de andre kollegaer til middag inden den store mødedag ville gå i gang dagen efter. Jeg er stadig meget forelsket i min lille Mulberry taske, den er nemlig perfekt i de her situationer.

Ahhh efter en lang dag på farten og været på i mange timer, så er det rart at kunne smutte ind på et lækkert badeværelse. Tage et langt varmt bad inden den 14 timer lange aktivitetdag med møder begynder. Hotellet havde Aveda produkter – big thumbs up for det! Det er så lækkert, når hotellet bare lige gør det ekstra for sine gæster med lækkert kaffe (Nespresso) og gode plejeprodukter.
Efter sådan en dag er jeg altså bare klar til at krybe op i den store seng, 4 hovedpuder og 2 dyner som jeg ikke skal dele med nogen.

bloglovin

Søndag <3

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det er utroligt hvor meget man egentlig kan nå på en søndag inden kl.9:30, når man har et barn. Vi fik endda lov til at snooze lidt i sengen mens Valentin lå med mobilen og så teletubbies. Da vi så stod op, gik J ned for at hente et franskbrød – det var lige hvad jeg havde  lyst til. Ikke specielt sundt men det må frugterne veje op. Ellers har vi også nået at vaske tøj, Valentin har stået i køkkenet og lavet mad. Det er hans favorit beskæftigelse for tiden. Han slæber selv skammelen frem og vil have et forklæde på. Jeg tror vi skal ud og investere i et legekøkken til ham.

Vi har haft en ret travl weekend lige siden jeg tog fri i fredags. Jeg mødtes med J og svigerfamilien på Madklubben og fik et lækkert måltid og et stort glas vin. Det var altså tiltrængt. Derefter var vi inde og se Ørkenens sønner, som vi havde fået i gave af dem. Det er min første gang derinde og hold da op hvor er der mange der var inde og se det. Helt utroligt at det er så populært. Jeg havde nok forventet noget andet. Valentin blev passet og ham hentede vi så lørdag, hvor vi tog videre til fødselsdag og masser af grillmad.

bloglovin

Lately

1

Tiden går, klokken slår og i går blev jeg lige et år ældre. Nu er der kun et år til jeg runder de 30. Jeg startede dagen ud med at J havde været oppe og bage boller og pandekager – så hyggeligt. Efter arbejde spiste vi hos mine forældre der havde disket op med hummer. Det passede mig ganske fint at det var dem der stod for middagen. Vi skal først fejre mig i morgen hvor vi skal ud og spise. Jeg er egentlig ikke så vild med al den opmærksom man får ved ens fødselsdag, så jeg går ellers altid lidt stille med døren når det er. Derfor jeg også har deaktiveret min fødselsdag på Facebook og først skrevet om det på bloggen i dag. Det er lidt sært, men at være centrum det er ikke altid lige mig.

Der er sket så meget på det sidste, at der knap nok er tid til det hele. Valentin vokser derudaf og bliver klogere og klogere for hver dag. Det er så vildt at se hans udvikling. De suger jo til sig som svampe. Billederne er nogle jeg har samlet fra den seneste periode. Den er fyldt med ro, kvalitetstid, hygge og krea-tid med Valentin – al det kan jeg formå at få presset ind på en weekend. Den skal helst proppes med kærlighed. 

bloglovin

Pinseferie


Har I haft en skøn Pinse indtil videre? Det har vi i hvert fald. Det er så rart med alle de her helligdage. Fredag da jeg havde fri, nåede jeg lige at komme hjem, pakke og afsted mod Valentins farmor og farfar. Selvom vi først skulle afsted lørdag, tænkte vi at det kunne være hyggeligt med en dag mere. Så det blev lidt af en spontan tur. Jeg havde ellers planlagt at blogge men så kom det lige i vejen. Vi er faktisk først lige kommet hjem  i dag, for I går tog vi så hjem til mine forældre og overnattede. Så er den Pinse næsten også overstået. Jeg lider virkelig af søvnmangel i disse dage, det har været en kombination af sene sengetider, tidlig opvågning og meget arbejde. Så jeg ser næsten helt frem til at smide mig på sofaen senere  og at gå tidligt i seng.

Om ikke så længe, så får V og jeg to veninder på besøg til kaffe. Det er alt for længe siden han har set dem. Så det bliver så hyggeligt. Men han skal lige have sig en lille lur inden så han kan blive frisk.

Billederne er taget sidste uge, og det er bagom Fisketorvet. Der er faktisk så sindsygt hyggeligt og flot. Der har vi planer om at komme igen med en picnic kurv når det bliver lidt varmere for der er masser af siddepladser derhenne. Måske det også kunne blive til en dukkert i havnebadet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

bloglovin

En dejlig morgen

    

Godmorgen! Jeg ville bare lige tjekke ind og ønske jer en fantastisk dag. Endnu en travl arbejdsdag er i vente. Men med det her gode vejr er det hele rimelig overkommeligt. Så er den lange weekend jo heller ikke mange dage væk. Det bliver skønt. Den skal jeg bare nyde med familien og slappe af.

Det var lidt svært at komme op her til morgen og Valentin snoozede så længe han kunne. Asti afsted kom vi og nu er jeg i toget på vej mod arbejdet.

Older posts