• ···
Hverdag

Weekend – alene hjemme

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Valentin og jeg har været alene hjemme i dag, fordi J er til fodboldturnering hele dagen. Det er sjældent at V og jeg har en hel dag sammen, og det har jeg glædet mig til. Det sker ikke så tit nu hvor han er i vuggestue og jeg på arbejde.
Helt alene har vi dog heller ikke været hele dagen, vi fik besøg af min veninde og jeg serverede donuts fra The donut shop. De er så gode! Så farligt at bo så tæt på. Valentin var dog ikke helt begejstret for dem, han ville hellere en klementin.

Jeg elsker simpelthen weekender, og de er så tiltrængte. De der lange dage hvor man bare har god tid hele dagen, og har mulighed for at give Valentin min fulde opmærksomhed. Han har også bare været så glad alle dage siden han blev rask. Han har krammet mig så mange gange i dag helt spontant, og bedt om kys. Han er simpelthen så nem at have med at gøre, dog pånær når han er syg, der er han vild pivet.

Efter venindebesøg tog vi en smut forbi legepladsen mens det endnu var lyst og bagefter ud for at handle ind til aftensmaden. Efter et dejligt langt bad og aftensmad blev han allerede puttet ved 6-tiden. Nu nyder jeg lidt alenetid på sofaen inden J kommer hjem. Jeg har forsømt bloggen noget voldsomt på det seneste, men jeg har da så meget at vise. Tiden er bare så knap. Jeg har da også lige et par støvler som jeg viser i morgen. De er så fede og perfekte til sæsonen nu.

1

bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdag