Fra mig til mig

  

De af jer der følger med på Instagram, har nok set at jeg har købt en ting til mig selv. Man skal jo huske sig selv, det er jo vigtigt. Jeg forærede mig selv en Mulberry Lilly Mini, en taskestørrelse jeg har haft kig på længe. Nu bød chancen sig og jeg greb den. Jeg er helt vild med den, fordi den er perfekt til de ture hvor man ikke skal have så meget med. Der er lige plads til kort, nøgler, mobil og en læbestift eller to.

Nu skal vi alle tre i svømmehallen. Håber virkelig ikke, at der er for mange mennesker. I aften skal J og jeg ud og fejre vores 10-års dag. Han brillierede også i går med at købe to gaver til mig fra Designers remix. Der røg vist nogle point på kærestekontoen 😉

Lately – forårsstemningen

lately

På det seneste kan man virkelig fornemme at foråret er på sin vej. Der er pang farver og blomster allevegne, en god indikator på at sol og varme er mod os. Jeg elsker bare denne tid på året, især fordi det er lysere i længere tid. Jeg føler slet ikke at jeg har så travlt med at nå hjem som før, for nu er det jo alligevel lyst når jeg tager hjem. Det er rart, at jeg kan nå at gå en tur med Valentin ovre i parken inden vi skal hjem og lave aftensmad. Som for tiden også byder på rigtig meget friskpresset juice for vores vedkommende. Det er en rigtig god måde, at få en masse grøntsager og frugt ned. Især for en 1½ årig som endnu ikke kan tygge så meget grønt, så er det noget nemmere når det kun er saften.

Beauty-mæssigt så er det også tid til at pleje fødderne. Jeg fik en fin balje foræret med en Clarisonic børste til fødderne. Den skal simpelthen give mig “happy feet”, ved at skrubbe med to tilhørende børster. Det er altså genialt, at der er opfundet sådan en til fødderne. Jeg er nemlig så glad for min Clarisonic Aria til ansigtet. Så burde man da mene, at jeg kunne få sommerklare fødder inden længe. Og så topper vi den da også lige med at Essie har lanceret en forårskollektion med en masse friske farver. Ansigtsmasken er en jeg har erhvervet mig fra min rejse til Hong Kong. De mennesker forstår sig virkelig på skønhed, og der sælges et hav af beauty produkter. Faktisk så meget, at det er lidt overvældende når man går ind i deres butikker.

Jeg vil starte på min torsdag, og jeg kan ikke fatte at det allerede er fredag i morgen. Hvor er det lige tiden bliver af?!

bloglovin

Dagens // gråt outfit

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Så så man lige mig mega glad fra i weekenden, hvor vi har nydt så meget at have tid til hinanden.
Jeg tænkte lige at jeg ville tjekke ind og sige hej, det er jo ikke så meget mere på daglig basis at jeg får blogget. Men det skal det jo også være plads til. Lige i skrivende stund er det faktisk opdatering fra min app i toget på vej hjem. I dag er jeg lige smutter noget før for at nå nogle ting.
Denne her uge byder simpelthen på en 10års fejring, J og jeg har nemlig på torsdag været sammen i 10 år. Vildt alligevel! Altså, ikke at vi har været sammen men at tiden er gået så stærkt og næste måned bliver J 30 år. Så der er lidt at fejre. Der har J planlagt en aften på lørdag uden Valentin.

Kan I have en god aften.

bloglovin

Nyt køb // overgangsstøvler

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg har i et stykke tid ledt efter et par overgangsstøvler, det startede egentlig ud med at jeg ville have et par ordentlig vinterstøvler men i takt med at det blev lunere i vejret, ændrede ønskerne sig. Sæsonen her er så svær når det kommer til fodtøj, enten er det for varmt eller for koldt. Jeg er jo allermest vild med at kunne rende rundt i sandaler eller ballerinaer. Men det sker vist ikke før om nogle måneder.
Efter lidt surfen på nettet faldt jeg over de ovenstående støvler. Jeg har intet kendskab til mærket før nu. Jeg fik dem leveret til arbejdet i fredags, og har allerede haft dem på lige siden. Jeg er så vild med at de er i flet og derfor meget anderledes end de andre støvler jeg har. De er perfekte til hverdagsbrug hvor de er fine uden at være for meget. Og så sværger jeg jo til sko uden hæle for ellers kan jeg ikke spurte rundt efter Valentin eller løbe efter toget for den sags skyld.
Støvlerne er mega glatte, så det skal man lige være indstillet på til at starte med. Man kan godt komme til at glide lidt rundt på et glat gulv til de er ridset til i bunden. Og så alle andre sko, skal de lige gås til så de ikke er så stive i det. Jeg er så glad for dem!
De er fra Melvin og Hamilton og kan købes lige her.

bloglovin

Weekend – alene hjemme

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Valentin og jeg har været alene hjemme i dag, fordi J er til fodboldturnering hele dagen. Det er sjældent at V og jeg har en hel dag sammen, og det har jeg glædet mig til. Det sker ikke så tit nu hvor han er i vuggestue og jeg på arbejde.
Helt alene har vi dog heller ikke været hele dagen, vi fik besøg af min veninde og jeg serverede donuts fra The donut shop. De er så gode! Så farligt at bo så tæt på. Valentin var dog ikke helt begejstret for dem, han ville hellere en klementin.

Jeg elsker simpelthen weekender, og de er så tiltrængte. De der lange dage hvor man bare har god tid hele dagen, og har mulighed for at give Valentin min fulde opmærksomhed. Han har også bare været så glad alle dage siden han blev rask. Han har krammet mig så mange gange i dag helt spontant, og bedt om kys. Han er simpelthen så nem at have med at gøre, dog pånær når han er syg, der er han vild pivet.

Efter venindebesøg tog vi en smut forbi legepladsen mens det endnu var lyst og bagefter ud for at handle ind til aftensmaden. Efter et dejligt langt bad og aftensmad blev han allerede puttet ved 6-tiden. Nu nyder jeg lidt alenetid på sofaen inden J kommer hjem. Jeg har forsømt bloggen noget voldsomt på det seneste, men jeg har da så meget at vise. Tiden er bare så knap. Jeg har da også lige et par støvler som jeg viser i morgen. De er så fede og perfekte til sæsonen nu.

1

bloglovin