Dagens // Birthday suit

Make up forever – aqua rouge #15 Pink

 photo 979bdad2-df9f-4230-a30c-219b66c6a736.jpg

Jeg er imponeret! Det er hvad jeg kan sige om Make Up For Evers – Aqua rouges farve til læberne. Efter at have læst anbefalinger overalt i blogland omkring den, måtte jeg punge ud og afprøve den selv. Jeg har noget på mine læber hver dag og i hvert fald altid mens jeg er på arbejde eller ude. Ellers har jeg lige så blege læber, som min hud.
Jeg har altid min makeup pung stående fremme på mit skrivebord, så jeg kan påføre efter behov. Inden jeg brugte Aqua rouge, skulle jeg nok påføre ny læbestift eller lipgloss en gang i timen. Oftere hvis jeg spiste og drak meget.
Jeg startede ud kl.8 om morgenen med at påføre først den pigmenterede del, lade den tørre. Derefter et lag gloss over, som holder den på plads (se billedet). Kl.8:30 spiser jeg min morgenmad og drikker en kop kaffe. Drikker en ½ liter vand frem til frokost kl.12. Kl.12:30 indtager jeg lidt mere vand. Går på toilettet for at tjekke makeuppen. Og ser at mine læber stadig har den lyserøde pigment. Glossen er forsvundet, men pigmenterne er forblevet på læberne trods megen aktivitet. Jeg påfører et lag gloss mere, og det ser næsten lige så frisk ud, som da jeg påførte den om morgenen. Kl.17 når jeg smutter fra arbejde, kan jeg se at pigmenterne fortsat er på mine læber.
Det er altså ret så vildt!

016

Jeg har købt den i farven #15 Pink, som ser mest naturlig ud på mig. Hvis der påføres et tykkere lag, bliver den også meget mere intens og pink i farven.
Den koster 190kr, hvilket er lidt dyrt for 2,5ml farve til læberne ift. de andre lipgloss der indeholder omkring 5-7,5ml (der er 2,5ml per ende – men når de skal bruges sammen, så tæller det vel kun for 2,5ml :-)) På den anden side, kræver den jo ikke så mange applikationer som en alm. lipgloss – så regnestykket løber i sidste ende nok op i det samme. Her slipper man bare for al besværet med de mange applikationer. Jeg har købt min i Sephora, Illum. J har smugkigget på min ønskeliste, der ligger på iPaden, og fandt at jeg havde skrevet denne på. Han har derfor været ude og købe endnu en til mig. Nu har jeg den også i #1 som hedder Nude Beige.

bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens // Birthday suit