Litteratur

 photo bf513091-7278-4762-bd28-75e9eb762a0b.jpg

For at forberede J og jeg på vores kommende Parenthood, er jeg gået i gang med at læse gode og morsomme litteratur omkring det at være og blive forældre. Selvfølgelig kan man slet ikke læse sig til det at være forældre, men det er nu sjovt at læse hvad andre tænker og går igennem i tiden op til og under. En god bog jeg kan anbefale til kommende fædre er Du skal være far – og du har 40 uger til at fatte det af Thomas Oldrup. Hele bogen drejer sig om hans tanker uge for uge mens hans kæreste var gravid. Inden J fik lov og læse den, slugte jeg den lige på få timer. Den fortæller på en meget underholdende måde, om hvad mænd tænker, når deres kærester er gravide. Og hvor svært det egentlig er for dem, at tage del i det før barnet er kommet ud.
Jeg har også været ret glad for magasinet Gravid, som indeholder mange gode artikler. Det er som i kan se sammen med vitaminer, vand, cremer og bio-oil en fast del af natbordet.
Pensum for en kommende mor er vist også at læse Julia Lahmes bog hvor lagde jeg babyen. En ucensureret version af hvordan en nybagt mor har det, hvor ikke alt er rosenrødt og nemt.

 photo dcf7d34c-f444-4d2a-ade2-29636f78b0e1.jpg

bloglovin

Zara // Nederdel med print

 photo nederdel.png

Var lige for en stund ude og lure lidt i Zara, for at kigge på deres forårsvarer. Der er godt nok meget der fristede. På trods af at jeg havde meget med mig inde i prøverummet, kom jeg kun af sted med denne mønstrede nederdel. Kan mærke at den virkelig kommer til at hitte hos mig, da den er dejlig luftig og med elastik og snøre i taljen. Jeg tror også printet kommer til at florere  her til sommer, har set det mange steder efterhånden.

I dag skal vi til MD-scanning på Riget, hvor der forhåbentlig vil der være en mulighed for, at vi får at vide hvilket køn vi venter os. Jeg er så spændt, men samtidig nervøs for selve scanningen. En lille opdatering herinde om kønnet skal nok komme her en af dagene. Måske kommer det endda til at blive afsløret først på Instagram 🙂 (dailystylediarylynn).

bloglovin

Astronaut Magazine

 photo astronaut1.png

 photo astronaut.png

Min dygtige veninde er pt. i praktik hos Astronaut magazine, som er grundlagt af to tyskere som har magasinet som hobby. Jeg har lovet at hjælpe med at sprede deres arbejde her på bloggen, og forhåbentlig skabe lidt interessere for deres fine online magasin.

Astronaut er et online magasin, som kan downloades som en app til iPad. App’en er en kombination af tekster og videoer som fører læserne på en rejse igennem artikler, dokumentarer, interviews, videoer. Det meste materiale i magasinet er leveret af selvstændige filmproducenter, Up and coming musikere, fotografer og kunstnere. Magasinet åbner op for en helt ny verden af muligheder for at sprede historier og fortællinger – alt sammen set igennem øjnene af de ovenstående mennesker. Som en astronaut har mulighed for at berette om sin rumrejse, har nye og up and coming kunstnere mulighed for at fortælle sin historie til jer via app’en.
I har mulighed for at kigge meget mere ind til det ved at downloade app’en.

bloglovin

Stenalderbrød

 photo a83c2a2c-9d48-4a5e-9014-248bfc882ddc.jpg

Denne opskrift fortjener sit eget indlæg. Den er nem, sund og smagfuld. I har sikkert støt på opskriften adskillige steder, og det er da også lige en opskrift der er med på hele Palæo-bølgen. Brødet ligner til forveksling rugbrød, men har intet med rug at gøre overhovedet. Den består tilgengæld af en masse nødder, kerner, frøer og mandler, som er super sundt og mætter meget godt.

Opskriften på et brød:

100gr sesam
100gr hørfrø
100gr solsikkekerner
100gr græskarkerner
100gr mandler
100 valnødder
6 æg
½ dl olie
1 tsk salt

Blend valnødder og mandler og bland det godt rundt med alle de andre ingredienser, så æggemassen er godt fordelt. Hæld det ned i en rugbrødsform beklædt med bagepapir. Bag brødet i ovnen i 1 time ved 160grader.

bloglovin

Instagram #19

 photo Instagram19.png

Til alle dem der ikke bruger Instagram eller bruger det så tit, så har jeg lavet et kollage over nogle billeder fra den seneste tid. Der er også nogle billeder, som slet ikke har været på Instagram, men som jeg har haft liggende på mobilen. Billeder som vist danner et ret godt billede af min hverdag og hvem jeg er udover det i ser på bloggen.
Det sidste mange uger har handlet om mad, jeg har lavet utrolig meget mad til J’s brunch, som har budt på hjemmebagte boller og nutella. Jeg fik en lykønskning fra Noise PR – de var så søde at sende mig produkter fra Maroccan oil, Sasé og Oriflame. Maven er begyndt at strutte lidt mere nu i 19+0 og jeg har meldt mig til yoga for gravide, til når jeg når lidt længere hen i forløbet. Kigget på forårsvarer i Zara og shoppet 🙂 Spist masser af spaghetti og frugt. Været til 2nd One jeans event, hvor fik lov til at vælge et par seje jeans. Nydt at foråret er over os og igen blevet tid til yndlings fodtøj nemlig ballerinaerne.

bloglovin