• ···

En lille nyhed….

IMG_0938

Jeg har i den sidste stykke tid båret rundt på en lille hemmelighed. Jeg er nemlig gravid! Jeg er 14+6, til dem der ikke lige ved hvad det er, så er jeg 14 uger og 6 dage henne (ca.3 ½ mdr. henne) jeg er sat til september. Vi er utrolige glade og lykkelig over omstændighederne. At jeg har mulighed for at blive mor som 27 årig, opnået min uddannelse og været ude i erhvervslivet, har en sød kæreste, dejlig familie – det er klimaks!
I dag er bestemt heller ikke en helt normal dag, J og jeg har nemlig 8 års dag. Det gør det hele bare lidt bedre. Havde du spurgt mig for mange år siden, havde jeg nok ikke turde håbe på, at jeg stod i denne situation i dag.
Jeg har været utrolig heldig (7-9-13), at jeg indtil videre har haft en ret nem graviditet. Jeg er stort set sluppet for alt der hedder kvalme og opkast. Kun plaget af træthed efter en lang arbejdsdag, men der er ikke noget en lille lur ikke lige kan klare. Deraf den on-off blogging som der har været den sidste stykke tid.
Vi kender endnu ikke barnets køn, og vi er meget spændte på at finde ud af det. Der går dog lige nogle uger, før vi kan få det at vide.

129

bloglovin

Stocking up on….

Har jeg bestilt et mini lager af en rigtig god creme, som jeg allerede har brugt en hel tube af.Og når jeg får tømt noget og køber det igen, betyder det at det er en succes med produktet. Det sker sjældent!
Cremen hedder Cleanance K fra mærket Avène som Pudderdåserne varmt anbefaler her. Jeg synes også den har haft en rigtig god virkning på min hud, og er ikke så fedtet og bliver hurtig absorberet på huden. Jeg bruger den kun om dagen inden jeg lægger make-up, det giver en rigtig god base, fordi den ikke er fedtet. Om natten har jeg brug for noget, der er lidt mere fed i det. Der bruger jeg en Vichy natcreme. Avène har jeg købt her på Escentual, som neglefilen jeg fik med også viser. Leveringstiden er relativ hurtig taget i betragtning af at det er sendt fra England. Den koster omkring 70kr på siden, hvilket er langt billigere end herhjemme.

Cleanance K

bloglovin

Instagram #18

 photo instagram18.png

Den sidste uges tid har været god. Jeg var en tur i Barcelona, og kiggede nedover Frankrig fra flyet. Jeg modtog chokolade fra Marabou, som jeg har mæsket mig i. Så har jeg klappet i mine små hænder over, at det snart er ved at være jordbærsæson. De mangler lidt endnu, for at blive rigtige søde. Jeg spiste god mad hos Mildh press, laks og tun retter. Fik en masse lækre solprodukter med hjem, mere om det meget snart. Kiggede på flotte tulipaner, som meget snart indikerer forår. Var til event med en masse søde piger. Der er kommet en Frozen youghurt biks lige i nærheden af mig, det glæder jeg mig til at smage, når det bliver varmt 🙂 Et selfie i elevatoren på hotellet fra ferien med kanin-cover til Iphone.

bloglovin

Når det bare sker….

 photo 3400ae59-c0d9-4817-b76e-0fbc9663be53.jpg

Jeg er en af dem der altid døjer med forkølelssår to gange om året, gerne lige når det bliver vinter eller når solen begynder at titte frem. Og hver gang jeg får dem har jeg mest af alt bare at blive under dynen til de forsvinder igen. Der er da næsten ikke noget værre end et kødsår på læben, som ALLE ser. Det er lidt at et tabu emne, at snakke om det, men det er jo ikke til at komme udenom for dem af os, som har den virus i kroppen. Jeg har prøvet diverse metoder til at slå et forkølelsessår ihjel, isterninger, tandpasta, salver….you name it. Men nu tror jeg, at jeg har fundet den bedste løsning. Den reducerer i hvert fald såret med et par dage. De sidste mange gange jeg har haft det, har jeg kun brugt plasteret, som er ret godt. Dog har man såret i ret lang tid, fordi plasteret ikke tillader, at der kommer skorpe på såret. Denne gang da jeg fik det, surfede jeg nettet tyndt, og fandt frem til at Selen tilskud kunne hjælpe. Det er godt mod oxidativ stress som bla. skyldes stress, hormoner, sol, alkohol etc. som også er de faktorer der udløser forkølelsessår.
En selen tablet om dagen samt jeg smurte Tea tree olie direkte på såret, så ofte jeg kunne. Det kan svie voldsomt meget, men udtørrer såret ganske hurtigt. Jeg tror jeg reducerede forkølelsessårets levetid med flere dage ift. kun at anvende plasteret. Det var bare et lille sommertip fra mig 🙂

bloglovin

Barcelona tips

Her kommer et samlet indlæg om Barcelona. Nogle få tips og lidt om byen. Jeg vandt jo turen til Barcelona takket være jer læsere, der stemte på mig. Og det var Expedia der var så søde, at afholde konkurrencen. Og givet mig muligheden for at bestille flybilletter, hotelophold og aktivitetet igennem dem. Tak 🙂 Vi fløj derhen efter arbejde om torsdagen og ankom til vores Hotel 1898, som ligger midt på La Rambla. Det er klart et af de bedste hoteller, jeg har boet på i mit liv. På Expedias hjemmeside har de fået bedømmelsen 4,7 ud af 5 – hvilket jeg synes er helt velfortjent. Hotellet er en gammel filipinsk tobaksfabrik, og jeg gætter det er fra 1898 – deraf hotelnavnet. Hotelværelserne er ret store med alt hvad man skal bruge, badekåbe, tøfler, badekar, store brusehoveder, musikanlæg, te & kaffe og så har de Etro produkter på badeværelset. Stort set alle dagene var vi lige hjemme om eftermiddagen for at tage et lille hvil, eller for at tage ned og svømme. Og når vi så kom hjem igen om aftenen, havde de redt sengen igen og efterladt chokolade til aftensnacken. Det er altså service, at de kommer og tjekker værelset to gange på en dag. Og aldrig på et tidspunkt, hvor vi var på værelset. Tommel op for det.
Hotellet ligger mellem to stationer – Placa Catalunya og Liceu. Det tager under 5 min. at gå til hotellet fra de to stationer.

 photo hotel1898.png
Tagterassen på hotellet er indrettet som et loungeområde med bar om sommeren. Der er Cabanas, liggestole og solstole rundt omkring til fri afbenyttelse. Og hvis man ikke er den store viking, så er poolen opvarmet til en rimelig temperatur. Men vejret var ikke lige varm nok, til at jeg turde hoppe i….kylling I know!!! Jeg var derimod ned i “grotten” som er den gamle filipinske tobaksfabriks opbevaringskælder. Alt er renoveret til at være et spaområde, hvor man kan bestille massage, gå i dampbad og sauna, træne i træningslokalet, eller svømme i det opvarmet vand med massagebrusere. Den ene af dagene tog vi også lige en eftermiddagslur i deres liggestole i mørket…det er altså afslappende. Og god tidsfordriv når man går og venter på at de spanske restauranter åbner for aftenbetjening kl.20.

 photo Spa.png

Et sted vi nåede at besøge to gange på turen, fordi den lige kun lå få skridt til højre for vores hotel er La Boqueria. Vistnok Europas største marked med frisk kød, frugt, slik og friskpresset juice for 1 euro. Rundt omkring derinde ligger der også små spisesteder, der byder på skaldyr og tapas. Der er desværre lukket om søndagen, ellers havde vi også lige tilbragt en dag mere derinde. Det er en fryd for øjet og ganen.

 photo labouqueria.png

Der er ingen grund til at være bange for at gå sulten i seng i Barcelona. Specielt hvis du er i centrum af byen, er der der spisesteder alle vegne. Nogle bedre end andre. Dem er der ligger på La Rambla er mestendels turistfælder. Gå hellere ned langs de små sidegader, her findes de gode spanske restauranter. Kæresten var syg den første dag, så frokosten blev en sushi take away fra Carrefour og juice og frugt fra La Boqueria. Morgenmad starter som regel ret sent i Spanien og består som regel af brød med pålæg…typisk i form af en baguette.
Vores aftensmad bestod af tapas på El Jabali som er en delibar. Desværre synes jeg ikke, at det var super imponerende. Jeg ville nok have valgt en anden hvor der var mulighed for også at få tilberedte skaldyrsretter. Men som titlen indikerer så er det en deli-bar, så det er en masse god ost, skinker, brød og olivener og ikke så mange varme retter.
Hvis I er til skaldyrsretter frisk fra havet og serveret ved havnen, skal i ikke snydes for en tur på La Fonda Del port – den ligger ved Port Olimpic. Det var Expedia som udbød denne aktivitet. Man går bare ind på deres hjemmeside og bestiller middagen på forhånd, og det eneste man så skal betale for derhenne er drikkevarerne.
Jeg var så mæt efter den middag, at vi måtte tage en taxa hjem. Sjældent har jeg spist så meget på en gang på så kort tid. Vi startede med en lille tapas til deling. Men helt lille var den ikke. På stort set alle restauranter starter de ud med en skål oliven, og brød med tomat. Herefter fik vi en charcuteri-tallerken, friturestegte blæksprutter, salat med foie gras og hvidvinsdampede jomfruhummere. Til hovedret den største portion hummer paella med muslinger og blæksprutter. Der var altså en hel hummer i retten. Der lå meget tung i maven. For lige at toppe den kom de med en chokoladekage til dessert.

 photo madibarcelona.png

Barcelona er ikke så meget en shoppeby men mere end kultureloplevelse. Alle steder man går, er der flotte gamle bygninger der oser af byens historie. De fleste steder museer tog vi ikke ind på, fordi der var meget lang kø om søndagen (hvor butikkerne har lukket) Vi gik forbi Casa Battlo, bygget af Gaudi. Kiggede på La Sagrada familia, som er endnu et af Gaudis værker. Mest kendt som den kirke der aldrig bliver færdig. Sejlet en tur i havnen og gik ind i et af Barcelonas mange imponerende kirker. Hvis I skal til Barcelona, er det om at planlægge det godt. Alle museer og seværdigheder har lukket om mandagen og alle butikker og supermarkeder har lukket om søndagen (som i DK har de også åbent en gang om måneden).

 photo sightseeingbarcelona.png

bloglovin