• ···

tidsfordriv

Photobucket

Indlægget her skulle egentlig være udkommet onsdag morgen, men jeg kan da se, at jeg har kommet til at trykke forkert. Anyways, nu er vi i New York igen, efter nogle sjove dage i Vegas. På denne tur føler jeg, at jeg har brugt rigtig meget tid i flyet og på at vente på at boarde. For at gøre turene mindre kedelige og udholdelige, har jeg allieret mig med alverdens amerikanske blade, kold iste, en oppustelig nakkepude og selvfølgelig en Essie lak til neglene.

Jeg er godt klar over, at jeg ikke lige har fået svaret på Jeres kommentarer, men det skal jeg nok få orden på, så snart jeg er hjemme igen 🙂

Dagens | Vegas

Photobucket
Photobucket
(Jumpsuit – Nelly, Flats – Zara, scarf – H&M, Bag – Calvin Klein)

Det er vores allersidste dag i Vegas, hvilket vil sige tredje dagen. Jeg kunne egentlig godt have brugt flere dage her, lidt mere kuffert plads og lidt flere penge 😉 I går var vi på outlet, og kom hjem med mange ting – dog var jeg nu den der langt fra købte mest. Hvis I kommer til Vegas en gang, så skal I tage på Premium outlet North, der er 150 butikker. Vi var der omkring 5timer, og var inde i måske 1/3 af butikkerne. Outfittet er fra i går, hvor vi var ude og spise. Der er alt for meget aircondition allevegne, så kontaktlinserne blev skiftet ud med briller, for efter en hel dag med linser, bliver de altså usædvanlige tørre. Og tørklædet er fordi det er røvkoldt indendørs!

Klokken er egentlig kun 7:20 i Vegas, men jeg kan simpelthen ikke sove mere. Min krop har simpelthen så svært, ved at vænne sig til tidszonerne. Lige nu tror jeg, at jeg kører på New York tid, som er tre timer foran. Nu vil jeg hoppe i poolen inden turen igen går til deres overdådige morgenmadsbuffet. Hav en fortsat god dag derude 🙂

Outfit from yesterday, our second day in Vegas.

Lige nu…

Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket

…er jeg i Vegas og nyder luksus livet, som en ægte amerikaner. Vi ankom lørdag aften, og i dag har vi gået lidt på The strip, badet lidt i poolerne, og smovset lidt i deres buffetter og selvfølgelig gamblet (og tabt). Nu ligger jeg i sengen, Vegas har virkelig gjort stort indtryk, selvom der er mange suspekte typer, og alt for mange fulde mennesker – så trives jeg vældig godt her 😀 Det skyldes nok, at der sker noget hele tiden, og der er gang i den. Måske lidt for meget for mine sanser, eftersom jeg ligger og er voldsom træt nu, efter en hel dag i Vegas. Vejret her er ret vildt, det er meget tørt, og på 40+grader. Jeg har aldrig følt den varme før, man kan vist sige, at jeg bare alene i dag, har fået dækket min mængde af sol for denne sommer. Om lidt skal jeg planlægge shopperuten for i morgen, som involverer Premium outlet, som flere af jer har anbefalet – så tak til Jer for det 🙂 Nu vil jeg sige godnat, eller rettere sagt god mandag morgen til Jer.

Et nyt outfit

Photobucket
Photobucket

Et helt nyt outfit fra NYC er min kjole fra Forever21 og hatten fra en butik der hedder Daffy’s. Begge dele var meget egnet til vejret, for kjolen er let og luftig – og så er den lige blevet vasket så jeg også kan have den med i Vegas. Vejret er op på 43 grader, og det er vist lige i overkanten, men man kan vel ikke forvente andet når, man nu er i ørkenen 🙂 Jeg skal komme med en Vegas update på et senere tidspunkt.

A whole new outfit from NYC – dress from Forever21 and hat from Daffy’s.

The third bite of the apple

Så er tredje dagen i New York slut for vores vedkommende, og mine stakkels små fødder gør ondt. På de her tre dage i New York, har jeg gået så meget som jeg tilsammen har gået i Kbh hele året (så’n føles det i hvert fald)! I går har været den varmeste dag hidtil. Og det er jo knap så perfekt, når planen er at trave Fifth avenue igennem. Hele gaden blev det dog ikke til.
Photobucket
Og vi nøjedes også kun med at se Empire State Building på afstand, da der var to timers kø for at komme derop.
Photobucket

Og traskede videre, hvor vi stødte på Flatiron bygningen med den karakteriske arkitektur.

Photobucket

Og så tog vi turen hele vejen til Bleecker street, som viste sig at være meget lang. Vi ankom selvfølgelig til starten af den, og vi skulle hele vejen til nr. 400 – det er altså en lang gåtur. Men viljen for at besøge Marc Jacobs var der, så vi trodsede varmen og gik distancen. På vejen så vi Magnolia Bakery kendt fra SATC, her nøjedes vi altså bare med at gå forbi, da der var alt for lang kø.

Photobucket

Og som det kan ses, så kom der dog også lidt med hjem. Ikke det helt store, men lidt få godter.

Photobucket

Jeg har endnu ikke fået NYC helt under huden endnu, og har ikke fået den wow-følelse, som jeg ellers havde forventet, og som jeg får når jeg ser film. I dag tager vi til Las Vegas og kommer tilbage om tre dage igen, så forhåbentlig kan jeg stadig nå, at få NYC under huden. Nu skal jeg lige nå at pakke, og så er det videre mod La Guardia lufthavn 🙂 Hav en god weekend derude